21. november 2018
Kunst-tegner Kasper Købke skal igen være konferencier.
gallery icon

Se billedserie

Kunst-tegner Kasper Købke skal igen være konferencier.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisfest får mere glamour

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisfest får mere glamour
Odsherred - 17. oktober 2018 kl. 10:11
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Årets pris-fest OdsHædring, der finder sted fredag den 16. november i Borren - Højby Kultur- og Idrætscenter i Odsherred, skal have en tand til mere glamour end sidste år, hvor det var første omgang af det lokale award-show som samling for pris-uddelingerne.

200 publikummer mødte op sidste år, og arrangørererne håber, at festen også i år bliver et tilløbsstykke.

- Alle er velkomne til at komme og hylde de mennesker, der har gjort noget særligt i årets løb. Vi forsøger at gøre det en tand mere festligt end sidste år. Vi pynter salen og skruer op for showet, siger Gitte Hededam (S), formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget.

Blandt andet vil Facebook-kultfiguren Gerda Lyhn fra Vallekilde deltage i showet. Teaterleder og skuespiller Simon Vagn Jensen og unge musikere fra Odsherreds Musikskole underholder, og kunsttegner Kasper Heron Købke er igen sammenkædende konferencier i award-showet.

Arbejdsgruppen bag OdsHædring har arbejdet med en slags statuette, inspireret af den amerikanske Oscar-prisuddeling.

- Men det skal være en overraskelse, som først afsløres på selve aftenen, siger Gitte Hededam hemmelighedsfuldt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk