17. maj 2021
Leif Egholm (Odsherred-Listen) ser hellere fastansættelser end penge til konsulenter. Foto: Marianne Nielsen
Leif Egholm (Odsherred-Listen) ser hellere fastansættelser end penge til konsulenter. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere ærgrer sig over lang sagsbehandlingstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere ærgrer sig over lang sagsbehandlingstid
Odsherred - 30. april 2020 kl. 17:30
Af Torben Andersen

Det tager fortsat lang tid at få behandlet en byggesag i Odsherred Kommune. Og derfor vedtog et enig byråd tirsdag at bevilge penge til to nye byggesagsbehandlere samt en halv million kroner til konsulentbistand, så den store sagspukkel kan blive afviklet.

Borgmester Thomas Adelskov (S) kaldte problemstillingen for et smertensbarn, da man tidligere har stået i samme situation.

- Men nu er der stor aktivitet, så vi har har mange byggesager lige nu, sagde Thomas Adelskov.

Flere politikere var utilfredse med sagsbehandlingstiderne.

- Det er ikke særlig tilfredsstillende. Vi skal kunne klare en høj byggeaktivitet. Det skal der styr på nu, det haster, sagde Allan Andersen (S).

-Sagsbehandlingstiderne er nærmest uacceptable, og der skal gøres noget. Men jeg ser helst pengene brugt til fastansættelser frem for konsulenter, sagde Leif Egholm (Odsherred-Listen).

Clark Pratt (EL) så også hellere, at man bruger pengene på at fastansætte frem til konsulenter.

- Vi har en generel holdning i kommunen, at vi skal undvære konsulenter. Men når man ansætter nye medarbejdere kræver det også tid til indføring, så i denne sag virker det fornuft med brug af konsulenter, sagde Vagn Ytte Larsen (S).

Paw Pedersen (DF) understregede, at den lange sagsbehandlingstid afspejler de bevillinger, som byrådet har givet byggesagsafdelingen.

Mathias Hansen (V) sagde, at man skulle overveje et samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen til husdyrbrug. Thomas Nicolaisen (R) så også gerne et samarbejde med andre kommuner, mens Paw Pedersen mente, at der er behov for, at kompetencen til byggesagsbehandling er til stede i Odsherred.

- Vi skal afsøge, om der er mulighed for at samarbejde med andre kommuner, sagde Allan Andersen.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk