31. juli 2021
- Pas på tæerne, advarede rytteren Christian fra politiets ryttersektion pigerne. Foto: Helene Nielsen
gallery icon

Se billedserie

- Pas på tæerne, advarede rytteren Christian fra politiets ryttersektion pigerne. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politets tungeste medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politets tungeste medarbejdere
Odsherred - 22. juli 2021 kl. 13:28
Af Helene Nielsen

-Pas på tæerne, sagde rytteren på den store brune politihest Drogba, som sammen med sin stort set lige så store kollega, Cantona, torsdag var på patrulje i Nykøbing by.

Advarslen om tæerne var til en lille pige i sandaler, som gerne ville hen og klappe den store hest.

- Det er ikke fordi han er ond, men han kan komme til at træde ved et uheld, og det gør ondt, når han har jernsko på, sagde rytteren.

Han fortalte også, at den store hest vejer i omegnen af 650 kilo, og de små sandalfødder trak sig lidt til side.

- Hestene er under oplæring, fordi ordningen med politiheste var lukket ned på et tidspunkt. Så vi er ude og øve dem i nye oplevelser, sagde rytteren, som er en del af politiets rytterisekstion, og helst bare vil kaldes Christian i avisen.

Politihestene har har været med til politiarbejdet ved EM-kampene i København.

- Det var lidt af en mundfuld for hestene med de mange mennesker, men det gik godt. Hestene er gode til at lede folk i den rigtige retning. Hvis man som betjent er til fods, og vil have folk til at flytte sig, skal man ofte diskutere med dem og overtale dem. Når der kommer en stor hest, så flytter de sig uden videre, fortæller Christian.

Hestene er udvalgt for deres gode sind. En politihest skal ikke have for meget nerve.

- De er effektive til områder med mange lommetyve. På strøget i København for eksempel. Vi har et godt overblik fra hesteryggen, og det ved lommetyvene, siger Christian.

Politihestene fortsatte turen til Nykøbing Havn og forbi vikingemarledet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk