27. juli 2021
Landmand Morten Olsen følte sig nødsaget til at aflive otte køer, fordi han ikke kan se de har en fremtid, efter at politikerne har besluttet at frede et stort område ved Skamlebæksletten. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Landmand Morten Olsen følte sig nødsaget til at aflive otte køer, fordi han ikke kan se de har en fremtid, efter at politikerne har besluttet at frede et stort område ved Skamlebæksletten. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte aflivede køer viser landmands desperation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte aflivede køer viser landmands desperation
Odsherred - 30. juni 2021 kl. 08:43
Af Martin Hoffmann Kønig

Otte døde køer, den ene dinglende fra en traktorgrab, var det syn som miljøministeren kunne se, da hun, sammen med blandt andre Odsherred Kommunes borgmester og en række byrådspolitikere, mandag var på besigtigelsestur ved Skamlebæksletten.

Morten Olsen har i 25 år drevet Skamlebækgård, og han har fået nok.

Nok af politikernes fredningsbeslutning af Skamlebæksletten, for den får så store konsekvenser for hans levebrød, at han risikerer at gårdens værdi forsvinder, og at hans 19 køer mister mad og folde.

Derfor tydede han mandag til det han ser som sidste udvej, at aflive en del af sin kvægbesætning, og de blev torsdag morgen afhentet af et affaldsfirma.

Selvom aflivningen var planlagt før ministerbesøget, så havde han intet imod at ministeren, og særligt borgmester Thomas Adelskov (S), fik syn for sagen.

»Jeg har været nødt til at aflive otte køer, fordi usikkerheden efter fredningsbeslutningen er blevet for stor. Fremover må vi ikke tilskudsfodre i foldene, og skal vi følge det nedlagte paragraf 34 forbud, så kan vi ikke sikre dyrene ordentlige forhold om vinteren, og rundt om vores ejendom bliver der anlagt en masse stier. Det bliver helt håbløst, og hvis man tror, at de mange mennesker vil være bedre naturbeskyttelse end køerne, så tager man fejl. Jeg har ikke sat plakater eller andet op, det vil ikke være værdigt over for dyrene, men det gør ikke noget at politikerne ser, hvilke konsekvenser deres beslutning har i virkeligheden,« siger han.

Morten Olsen har rundet 60 år, og han har planer om at ville sælge gården i løbet af de næste 5-6 år, men om det kan lade sig gøre, er han i tvivl om.

Ifølge landmanden, så burde politikerne droppe den planlagte fredning, og i stedet udvide den eksisterende landskabsfredning, som ville bevare eksisterende stier, som han kalder en langt bedre beskyttelse af naturen.

»Vi får ingen klare udmeldinger, og der er ikke grund til at blive ved med at hælde foder på dyrene, hvis de alligevel skal aflives om et par år,« siger han.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk