13. december 2019
-Oh, la la. Den belgiske kvinde begejstres, og må have et billede af udsigten fra toppen af vinmarken.
gallery icon

Se billedserie

-Oh, la la. Den belgiske kvinde begejstres, og må have et billede af udsigten fra toppen af vinmarken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oh la la for en udsigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oh la la for en udsigt
Odsherred - 09. august 2019 kl. 14:47
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om de kommer fra et område i Belgien med både høje bakker og vinmarker, så gav det tydeligvis et sug i maven af begejstring på de fleste af de belgiske turister, som torsdag besteg vinmarkerne og nåede helt op på udsigtspunktet med kig ud over Sejrøjbugten.

- Oh la la. Belle vue, lød det fra Christian Bergiers.

Han er formand for den Europa-komite i den belgiske by Rixensart i Wallonien, som har stået for turen. Det er det danske ægtepar Liselotte og Niels Jørgen Thøgersen som har stået for at arrangere turen. De har boet i Rixensart i 21 år, men har også et sommerhus i Veddinge Bakker.

- Vi arrangerede også en tur til Odsherred for syv år siden. Da vi annoncerede denne tur i vores lille lokale avis, blev der udsolgt på meget kort tid, siger Liselotte Thøgersen.

Niels Jørgen Thøgersen fortæller, at de 35 turister har nydt dagene i Odsherred. De har boet på Hotel Højby Sø, og har blandt meget andet fået guidede ture på Røgeriet på Sjællands Odde, og Paul Johansen maskiner i Fårevejle. De har endda også besøgt rådhuset i Højby med Gitte Hededam som særlig guide. Det er også blevet til en enkelt dag i København med kanalrundfart og Tivoli-tur.

- Området vi kommer fra i Belgien minder meget om Odsherred. Der er bakker og et meget rigt kulturliv. Vi kunne godt se potentialet i at vores kommune og Odsherred kommune blev venskabskommuner, siger Niels Jørgen Thøgersen.

Christian Bergiers fortæller, at det i Belgien er almindeligt med venskabsbyer.

- Vores kommune har da også givet tilskud til denne rejse, fordi den slags aktiviteter er vigtige, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk