9. marts 2021
Lisbeth Hanghøj Kristensens mor fandt i 1982 den ødelagte missil-motor for enden af et langt, fræset spor i grusvejen. Den er nu på Odsherreds Museum og udstilles snart igen. Museumsinspektør Thomas Lund Johansen holder motoren.Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Lisbeth Hanghøj Kristensens mor fandt i 1982 den ødelagte missil-motor for enden af et langt, fræset spor i grusvejen. Den er nu på Odsherreds Museum og udstilles snart igen. Museumsinspektør Thomas Lund Johansen holder motoren.Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øjenvidne tænker tilbage: Da 200 kilo missil-sprængstof detonerede i sommerhusområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øjenvidne tænker tilbage: Da 200 kilo missil-sprængstof detonerede i sommerhusområde
Odsherred - 23. februar 2021 kl. 15:30
Af Stefan Andreasen

Vidner medvirker i stor stil i DR's nye drama-dokumentariske serie »Henning og dødsmissilet«, der har premiere tirsdag den 23. februar på DR2+ og senere også sendes på DR2.

Om dramaet da et Harpoon-missil ved en fejl blev affyret fra fregatten »Peder Skram« i 1982 og raserede et sommerhusområde ved Lumsås Sønderstrand og de efterfølgende retssager mod orlogskaptajn Henning G. Olsen og Holbæk Amts Venstreblads-journalisternes arbejde med at rense ham.

Instruktør Søs Hoffman har undladt at bruge eksperter.

Hun lader dem, der var tæt på, fortælle historien.

Blandt andre Lisbeth Hanghøj Kristensen, lærer på Odsherreds Gymnasium.

Hun var en lille pige på fem år og var i sommerhus i Pilelunden ved Lumsås Sønderstrand med sine forældre, Jørgen Erik og Kirsten Kristensen, da det fejl-affyrede missil 6. september 1982 kl. 11.32 kom susende gennem luften og ramte fyrretræer i skellet mellem de to sommerhusgrunde Pilelunden 2 og Søndre Strandvej 3.

De 200 kilo sprægstof eksploderede og udløste en trykbølge. Fire sommerhuse blev totalskadet - 130 andre fik større eller mindre skader.

Mirakuløst kom ingen mennesker noget til.

Glasgavl trykket ind

Det var mandag, og der var kun beboere i to sommerhuse.

Bagermester Jørgen Erik Kristensen nød en fridag med familien i sommerhuset i Pilelunden.

Naboerne - Madsens - nød deres nye sommerhus i gasbeton.

- Vi sad og spiste sen morgenmad. Min far var bager og sov længe om mandagen og var lige stået op. Vi havde lige spist krydderne, da vores store glasgavl pludselig blev trykket ind, fortæller Lisbeth Hanghøj Kristensen.

- Jeg kan ikke huske braget - kun trykket og lyden af ruden, der splintredes. Keramik-krukkerne faldt ned fra hanebåndene og smadrede. Billeder på væggene fløj ned. Ydervæggene blev trykket ud, så spærfødderne kun stod med spidsen på dem.

- Jeg tænkte, vi har da ikke græs i stuen - vi sad jo nærmest ude i haven nu. Mine forældre var chokerede: Var det et lyn? Det tordner jo ikke. Var det gas? Ovre hos Madsens - har de gas? fortæller Lisbeth Hanghøj Kristensen.

Helt forkert stille

- Bagefter var der fuldstændig stille udenfor. Fuglene sang ikke, som de plejer. Der var forkert stille.

- Der var 100 meter fra os til Madsens. De havde lige bygget sommerhuset og sad med formiddagskaffen, da missilet slog ned tæt ved. Jeg husker situationen hos »Madsens«: Der stod folk fra hæren, politiet og mine forældre. Madsen går ind i huset og henter »kyllinger« (små snapseflasker, red.) og en kasse Hof. Du må ikke gå ind i huset, siger de til ham.

- Det er ikke godt, det her, tænkte jeg. Madsen - i blå slåbrok - kravler op på Hof-kassen og forsøger at slå et ventilationsrør tilbage, som er trykket ud. Han græder. Jeg kunne fornemme, at de voksne ikke havde styr på det. Madsens nye sommerhus er helt ødelagt. For fanden da, det var lige blevet færdigt, hulker han.

Kæmpe mikado-spil

- Missilet slog ned 20-30 meter fra Madsens - i nabosommerhuset. Der var et krater, og det lignede et kæmpe mikado-spil af brædder. Det lignede en krig.

- Jagerflyene fløj lavt hen over for at skærme af og fotografere. Jeg blev skræmt fra vid og sans. Ville det nu ske igen? fortæller Lisbeth Hanghøj Kristensen.

I »Henning og dødsmissilet« spiller hendes fem-årige datter Ellen sin mor som barn. På den dramatiske mandag i 1982 gik Lisbeth Hanghøj Kristensen sammen med sin mor og ledte efter missil-stumper, da faren var afblæst.

- Mor fandt motoren, der havde fræset et 100 meter langt spor, som en havefræser. Militærfolk hjalp med at få den frem. Det er da ikke en motor, tænkte jeg. Den havde jo ikke propel som i Anders And-bladene. De voksne har da heller ikke styr på noget, morede jeg

mig.

- De voksne talte om, at hvis missilet havde ramt 50 meter længere nede ad vejen, så havde motoren flået vores sommerhus i stykker, husker Lisbeth Hanghøj Kristensen.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk