19. august 2019
Odsherred kommune skal se på forslag for næsten syv millioner kroner som skal styrke indsatsen for de tosprogede børn. Arkivfoto.
Odsherred kommune skal se på forslag for næsten syv millioner kroner som skal styrke indsatsen for de tosprogede børn. Arkivfoto.
Foto: Johan Gadegaard/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øger indsatsen for tosprogede børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øger indsatsen for tosprogede børn
Odsherred - 09. august 2019 kl. 11:35
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Odsherred Kommune tilbage i 2018 besluttede at skære den ene af kommunens to sprogkonsulenter til to-sprogede børn, så skal børne- og uddannelsesudvalget på møde i næste uge se på en række forslag til, hvordan man kan øge indsatsen for de tosprogede børn. I 2018 lød forklaringen på nedskæringerne, at antallet af flygtningenbørn var halveret.

- Vi kan jo se, at der er en høj koncentration af to-sprogede børn i dagtilbuddene i Hørve og Nykøbing. Mest fordi der ikke er så mange børn. Er der ni børn på en stue, så fylder fire to-sprogede børn meget. Det kan vi ikke lave om på, og vi vil heller ikke bede børn i Hørve køre til Odden, for at komme i børnehave eller skole, eller flytte rudt på familierne, siger Søren With (S), som er formand for børne- og uddannelsesudvalget.

Center for børn, unge og familier har udarbejdet en række løsningsforslag, der kan sættes i værk for at sikre en god integration i de aktuelle dagtilbud. I forslagene nævnes, at der skal findes flere ressourcer til blandt andet sproggrupper og opnormering af personale i vuggestuer med tosprogede børn. Der skal også være flere besøg af sundhedsplejen i forhold til i dag, hvor flygtningefamilier i Odsherred får det samme antal besøg, som alle andre familier med nyfødte. Ud fra administrationens beregninger, vil de ni forslag sammenlagt koste næsten syv millioner kroner.

- Det er mange penge, og vi skal selvfølgelig ind og se på de her forslag administrationen har lavet. Det var vigtigt for os, at forslagene er blevet grundigt gennemarbejdet, så vi kan se, hvor vi kan sætte ind og måske gøre tingene anderledes, siger Søren With.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk