21. juli 2019
Povl Beck er død efter længere tids sygdom.
Povl Beck er død efter længere tids sygdom.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oddens loyale hjælper er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oddens loyale hjælper er død
Odsherred - 20. februar 2019 kl. 12:10
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Odden: Næsten dagligt kom 75-årige Povl Beck, fra Odden, på vores redaktion i Nykøbing. Altid med et venligt smil, et nysgerrigt blik på morgendagens nyheder og en sludder om fodboldminder eller en reminder om en af de mange spændende ting han var med i på Odden, før han tog sine daglige avisruter i sin bedagede bil, hvor den skriggule akuthjælpervest havde sin faste plads over ryglænet i passagersiden.

Povl Beck var en skattet mand her på redaktionen, i vores avisafdeling, og i meget høj grad også i lokalsamfundet på Odden, hvor han som mangeårig akuthjælper har stået folk bi når de havde allermest brug for hjælp efter uheld eller sygdom, og da kirkebladet skulle ud, var det ham, der kørte de 1000 blade ud til sognebørnene.

Nat og dag var han afsted. Povl Beck var pligtopfyldende, i utrolig høj grad, siger hans akuthjælper-kolleger, og mindst 250 udrykninger som akuthjælper på CVet vidner om, hvor alvorligt Povl Beck tog sit ulønnede hjælpearbejde. Han sov med jakken på, lød det blandt de andre akuthjælpere, og selvom han ikke var til at slå et ord af om, hvad han oplevede, så var man ikke i tvivl om, at han her fandt ind til kernen af den person han var.

Tårer i øjnene
Povl Beck var en mand, der brugte sin tid på at hjælpe andre, og han gjorde det med passion og glæde. Avis-Povl, Fifa-Povl eller akut-Povl. Han var kendt over alt på Odden, men det betød ikke, at han havde behov for at sætte sig selv i centrum.

Povl Beck var altid god for en historie, men sjældent om sig selv. Han elskede sine tre døtre og sine børnebørn, og da han blev oldefar blev det formidlet med tårer i øjnene, og i flig fortalte han også om sin afdøde hustru, Ragnhild, om sin tid i militærpolitiet, hos Falck, som vinduespudser og ikke mindst historierne fra grønsværen, hvor han i årevis var DBU dommer.

Igennem de senere år skrantede helbredet, ikke med en ene-diagnose, men man kunne se og høre det på ham. Ansigtsfurerne blev dybere, hosten værre, energien svigtede, men det satte ikke skår i hans pligtfølelse, og i over 21 år var han en af avisens allermest loyale og dygtige bude. Selv da han i den seneste tid måtte tåle flere indlæggelser på Holbæk Sygehus og havde svært ved at tale var han i røret til avisafdelingen for at meddele, at han nok måtte holde sengen et par dage.

Povl Beck skulle ikke anstrenge sig for at være et positivt og venligt menneske, det var hans natur, og når han stangede en udvisning ud i en fodboldkamp, kunne han sagtens finde på at komme forbi efter kampen for at sige undskyld, og når han besøgte en af akuthjælper-kollegerne havde han gerne en pakke laks med, som han delte rundhåndet med husets hund.

Han var generøs og mange ekstra linjer er blevet skrevet om Odden i aviserne, fordi Povl Beck havde insisteret.

Bisættelsen finder sted fra Odden Kirke på fredag den 22. februar klokken 12.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk