16. juni 2021
I Viggo Rørups »Rødvinsselskabet« ses hustruen Ellen Krause, der er centrum i et nyt lytte-teater, og kunstnervennerne Poul S. Nielsen, hustru Fanny Nielsen, Holmer Trier, Åse Trier og Ellen Krause. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

I Viggo Rørups »Rødvinsselskabet« ses hustruen Ellen Krause, der er centrum i et nyt lytte-teater, og kunstnervennerne Poul S. Nielsen, hustru Fanny Nielsen, Holmer Trier, Åse Trier og Ellen Krause. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt lytte-teater: På vandretur i bakkerne med Odsherreds-maler Ellen Krause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt lytte-teater: På vandretur i bakkerne med Odsherreds-maler Ellen Krause
Odsherred - 09. juni 2021 kl. 17:21
Af Stefan Andreasen

Odsherredsmaler Ellen Krause er omdrejningspunkt for én af de nye lydvandringer i Odsherreds natur, som det lokale Teater Borderline står bag.

Kendte kunstneres liv og tanker spilles som lytte-teater af skuespillere under vandreture.

Ellen Krause og hendes mand Viggo Rørup var med i kolonien Odsherredsmalerne, der fra midten af 1930'erne etablerede sig omkring Kårup, Ordrup og Veddinge, hvor de på vandreture i bakkerne blev inspireret af lyset og årstiderne.

Kunstprojektet hedder »Fortællinger i landskabet« og med den nye teaterform lydvandring (audio-walk) og brug af app og GPS-location vækkes Ellen Krause til live på vandreturen i bakkelandskabet.

Udover Ellen Krause vil Odsherreds-maler Lauritz Hartz og forfatter Henrik Pontoppidan blive tryllet frem af skuespillere her i sommer.

Senere vil der komme flere lyd-vandringer med Odsherreds-kunstnere.

Lise Jørgensen, Teater Borderline, har dramatiseret kunstnernes liv og instrueret skuespillerne.

Ellen Krause spilles af Henriette Rosenbeck; Martin Norén lægger stemme til fortællingen om Lauritz Hartz, og Merete Nørgaard er fortælleren i vandringen med Henrik Pontoppidan.

- Ved at iscenesætte, som om det er kunstnerne selv, der fortæller, kommer brugerne tæt på kunstnerne og oplever naturen med deres blik, siger Lise Jørgensen.

Vandringen med skuespiller Henriette Rosenbeck som Ellen Krause tager afsæt i Kårup Skov på Åsvej.

- Der er ikke så mange tilgængelige oplysninger om Ellen Kause, men det er jo heller ikke dokumentar, det er teater, så jeg har brugt min kunstneriske frihed og har udfyldt hullerne. Det er teater til øregangen, siger Lise Jørgensen.

Henriette Rosenbeck har ud fra radio-optagelser aflyttet Ellen Krauses tonefald og lagt sig op ad det.

Lydfortællingerne om Ellen Krause og Lauritz Hartz får premiere til Geopark Festival 3. juli.

Projektet er i samarbejde med Geopark Odsherred, Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner, Anneberg Kulturpark og Biblioteker og Kulturhuse i Odsherred.

Det støttes af Nordea-fonden, Poul Johansen Fonden, Dansk Skuespillerforbund, William Demant Fonden, Lizzi og Mogens Staal Fonden og Lemvigh-Müller Fonden.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk