31. juli 2021
Efter al sandsynlighed vil Asnæs Svømmehal (for tiden lukket og afspærret) få fjernet hele pyramidetoppen i renoveringen, og der vil blive bygget et fladt tag - facaderne blive gjort højere, så der opnås tilstrækkelig lofthøjde til 5-meter vippen. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Efter al sandsynlighed vil Asnæs Svømmehal (for tiden lukket og afspærret) få fjernet hele pyramidetoppen i renoveringen, og der vil blive bygget et fladt tag - facaderne blive gjort højere, så der opnås tilstrækkelig lofthøjde til 5-meter vippen. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt fladt tag på svømmehal - men der skal være plads til 5-meter vippen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nyt fladt tag på svømmehal - men der skal være plads til 5-meter vippen
Odsherred - 30. oktober 2020 kl. 11:10
Af Stefan Andreasen

Der er alarmerende råd i tagkonstruktionen på den nedlukkede Asnæs Svømmehal, og når taget - som følge af en byrådsbeslutning - udskiftes i det nye år, vil det fremgå af udbudsmaterialet, at det ikke længere skal være et pyramide-tag, fordi netop den konstruktion anses for at være årsag til, at der er opstået råd i de bærende limstræsbjælker.

arrow Læs også: Nu kan millionerne svømme ud og fikse råddet hal-tag

Og hvis man i det endelige udbuds-materiale vælger at følge arbejds-skitsen, vil det nye tag blive fladt og bygningens facader gjort højere, så der fortsat bliver plads til udspring fra 5-meter vippen, fortæller arkitekt Poul Malmvig Sørensen, byggerådgiver i Odsherred Kommunes afdeling for ejendomme.

- Tanken er lige nu, at fjerne hele pyramiden på toppen, fordi det er her, alle de vanskelige ting opstår, når man skal lave bjælke-gennemføringen fra inde til ude med inddækning. Det er tanken at fortsætte facaden op i højden, så der bliver plads til 5-meter vippen, og derefter etablere et fladt tag, siger Poul Malmvig Sørensen.

- Det kan være med ovenlys-vinduer eller med lyset ind fra siden i de nye, højere facader, siger kommunens byggerådgiver.

Beklædt med plader

Der vil også blive en stor, synlig bygningsændring på den utætte facade på idrætshallen, hvor der i marts trængte vand ind i hulmuren og videre gennem indermuren.

- Regnvandet gennemvæder murværket og trænger ind i hulmuren, så facaden ind mod svømmehallen - med ventilationskanalerne - skal beklædes. Det kan være med blik- eller cementplader, for at den kan blive tæt. Også for at løse problemet med vandindtrængning ved ventilationskanalerne, siger Poul Malmvig Sørensen.

Siden foråret har den utætte facade været beklædt med en kraftig presenning.

Et studie i tag-typer

Tagene på Asnæs-Grevinge Hallen - idrætshal, svømmehal, omklædningsrum og svømmeklub - er iøvrigt et sammensurium af forskellige tag-typer.

Et studie i de gængse tag-konstruktioner, som Poul Malmvig Sørensen udtrykker det. Der er flade tage, pyramide-formet tag (svømmehallen), saddel-tag med valme ud mod gavlene , samt almindeligt saddeltag.

I den kommende tag-renovering udskiftes svømmehallens og idrætshallens tage, og idrætshallens facade beklædes med plader. Renoveringen vil anslået koste 15,4 mio.kr,. som byrådet finder i uudnyttede lånepuljer.

Opgaven sendes i udbud, når Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører ApS har udformet en projektplan til byrådet, og der er nikket ja til udbudsmaterialet.

arrow Nu er der et bud på tidspunkt for genåbning af svømmehal
12. november 2020 kl. 17:13 Opdateret: kl. 08:41
arrow Efter svømmehals-lukning: Svømmeklubber enige om ny fordelingsplan
22. oktober 2020 kl. 21:41 Opdateret: kl. 21:41
arrow Svømmehallens ødelagte tag bliver lavet, og pengene er fundet
22. oktober 2020 kl. 18:09 Opdateret: kl. 18:42
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk