17. december 2017
Olafur Eliassons værk "Heliotropic City". Foto fra skitseprojektet
gallery icon

Se billedserie

Olafur Eliassons værk "Heliotropic City". Foto fra skitseprojektet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt boost til Olafur Eliasson-projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt boost til Olafur Eliasson-projekt
Opdateret 22. januar 2016 kl. 14:39
Odsherred - 21. januar 2016 kl. 07:58
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det store Olafur Eliasson-værk »Heliotropic City«, der efter planen skal anlægges på jord ved Dragsholm Slot i Odsherred, er på vej ind i en ny fase. Den rutinerede fondsmand Kjeld Juel Petersen, tidligere direktør for Velux Fondene, skal fundraise de cirka 60 mio. kr. til landart-værket. Han ser et enormt potentiale i projektet.

- I dansk sammenhæng, i størrelse og karakter, er det et helt unikt kunstværk. Det er Olafur Eliassons første, store landart-projekt i Danmark. Han kommer hjem til Odsherred med det, han er kendt for ude i verden - landart-værker som »The New York City Waterfalls« og »The Weather Project« på Tate i London, siger Kjeld Juel Petersen i et interview i dagbladet Nordvestnyt.

Eliassons Odsherred-værk vil være enormt betydningsfuldt, mener fundraiseren.

- Man vil passende kunne sammenligne det med, da billedhuggeren Bertel Thorvaldsen vendte hjem til København fra Rom, hvor han var en stjerne, og blev hyldet, og der blev bygget museer til hans kunst.

- »Heliotropic City« vil være noget som tusindvis af mennesker, turister, lokale og forbipassserende vil have fornøjelse af hvert år. De vil vandre i værket, sætte sig i bakkerne, tale om det, når de kommer hjem. Der vil blive sat tanker i gang om kunst og natur, himmelrummet, tidens gang og filosofi. Det er et værk, som har stort potentiale i volumen og udtryk, men som også har dybere budskaber af kunstnerisk, kulturel og filosofisk karakter, siger fundraiseren til Nordvestnyt.

Mads Bøttger, direktør for Dragsholm Slot, gik ind og relancerede projektet i efteråret 2015, hvor Odsherred Kommune trådte et skridt ud efter byrådets budgetforhandlinger og trak tilsagnet om en mio. kr. tilbage. Kommunen står dog fortsat bag projektet.

Kjeld Juel Petersen vil indenfor de kommende måneder udsende et prospekt om Olafur Eliasson-værket til 10-12 store, private fonde og invitere deres repræsentanter til et præsentations-møde i København.

- Det er vigtigt, at fondene mærker, at det er et projekt, der har skabt betydelig opmærksomhed og opbakning i kommunen, også udenfor rådhuset i Højby. Jeg tror, fondene vil have forståelse for, at kommunen var nødt til at trække sig økonomisk ud i budgetforhandlingerne, mener Kjeld Juel Petersen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk