20. oktober 2019
Trubaduren Sebastian markeres af nyt hyldest-band. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Trubaduren Sebastian markeres af nyt hyldest-band. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt Sebastian-band klar til første koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt Sebastian-band klar til første koncert
Odsherred - 04. oktober 2019 kl. 08:56
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Odsherred-musikanterne, guitarist og sangskriver Albert Madsen, Nykøbing Sjælland, og folkemusiker og historiefortæller Per Larsen, Vig, har sammen med sanger Mette Guldagger og kontrabassist Anders Heidelbach dannet Trio Guldagger Plus, der nu er klar til at hylde trubaduren Sebastian i anledning af hans 70 års fødselsdag i december.

På den kommende turné er Den Rytmiske Højskole ved Vig første stop den 8. oktober, hvor der er koncert med offentlig adgang.

- Vi vil hylde og takke Sebastian for de smukke melodier, flotte arrangementer, humoristiske tekster, elegante samfundskritik - og store kærlighedssange, siger Per Larsen, der er tidligere forstander på Den Rytmiske Højskole.

»Koncertfortælling om Sebastian - tak for alle sangene!« byder på fortolkninger af Sebastians mest elskede sange fra hele karrieren, krydret med historier og anekdoter.

Sebastian var inspireret af singer-songwriter Donovan, da han i 1970 debuterede på engelsk, men det var først, da han begyndte at skrive på dansk, at publikums interesse viste sig. Først »Lossepladsen bløder«, med Bob Dylans »Desolation Row« som forbillede, og så gennembruddet i 1972 med lp'en »Den store flugt«, efterfulgt af en lang række af lp'er, filmmusik og musicals.

Sebastian har 500 sange i sit bagkatalog, så der har været en righoldigt materiale at plukke i til koncerten.

Den 20. oktober kan hyldestkoncerten opleves i Aksen i Asnæs, 8. november på Musholm Konferencecenter i Korsør, 27. november i Kulturgryden på Svinninge Bibliotek, og den 19. december - på Sebastians 70 års fødselsdag - i Anneberg Kirke i Anneberg Kulturpark i Nykøbing.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk