23. oktober 2018
De nye hf-elever i 1. m var blevet udstyret med McDonald?s-hatte.
gallery icon

Se billedserie

De nye hf-elever i 1. m var blevet udstyret med McDonald?s-hatte.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye studerende i gang på gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye studerende i gang på gymnasiet
Odsherred - 09. august 2018 kl. 11:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har glædet mig sindssygt til i dag, og jeg er glad for, at vi i dag kan byde velkommen til tre uddannelser på Odsherreds Gymnasium, sagde rektor Niels-Peter Babalola Andersson, da han onsdag modtog dette års nye studerende på gymnasiet i Asnæs.

- I er nu en del af den store OG-familie. Vi har store forventninger til jer, men vi vil alle gøre alt for, at I får et, to eller tre fantastiske år på gymnasiet, sagde han.

Der er to hf-klasser i år med i alt 45 elever. Til dem havde rektor en særlig hilsen.

- Vi har forberedt os i to år på, at I skulle komme i dag. Det skal I vide, og vi er spændte, sagde rektor.

- De er lidt stille, de nye elever. Men det fortager sig nok snart, sagde en lidt undrende borgmester Thomas Adelskov (S) inden sin tale til de unge mennesker.

Den nye hf-udannelse skulle have en officiel indvielse. Borgmester Thomas Adelskov var selv elev på det dengang næsten nye gymnasium tilbage i 1981, og han var derfor også blevet udvalgt til at stå for snoreklipningen.

- Der er sket meget siden, men traditionerne hænger ved, sagde Thomas Adel-skov.

Han mener, det ekstra valg af gymnasial uddannelse er et stor plus for kommunen.

- Det betyder, at endnu flere får muligheden for at vælge den uddannelse, som passer dem bedst, og det er vigtigt, sagde borgmesteren.

Han var dog også klar over, at de unge mennesker ikke var kommet for at lytte til taler.

- I gider sådan set ikke høre på mig. Så jeg vil ønske jer god vind og held og lykke frem over. Giv den nu en skalle, og så er det meningen, at I skal klappe, når jeg klipper, sagde borgmesteren, så der både blev klippet og klappet i den sommervarme kantine, inden de nye elever gik ud i klasserne.

hmc

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk