

Se billedserie
Musik og Kultur i Odsherred, MOKIO, der overtaget styringen af den kendte Honky Tonk musikfestival i Nykøbing Sjælland fra turist-organisationen Destination Sjælland, har planer om at udbrede konceptet til andre kultur-genrer og til andre steder i Odshered.
- Vi har flere idéer i spil i forhold til at skalere Honky Tonk op i fremtiden. Vi kunne godt tænke os at lave pop-up Honky Tonk flere steder i Odsherred, siger formand for MOKIO, Anders Munch.
- Honky Tonk kunne godt dukke op en dag i en anden by eller et andet sommerhusområde, hvor vi kopierer konceptet; det kunne for eksempel være i Ordrup. Vi ved af erfaring fra MOKIO's koncerter i Helenehaven i Højby, at når folk kommer op til sommerhusene i Odsherred, så ønsker de at opleve noget, siger Anders Munch.
- Vi overvejer også at udvide med flere Honky Tonk-begivenheder i Nykøbing Sjællands gågade på andre dage i året, hvor det så er med fokus på aktiviteter for børn eller fokus på kunst og kunsthåndværk; så vores sommergæster kan blive præsenteret for alle de dygtige kunstnere, vi har i Odsherred, siger Anders Munch.
- Vi glæder os til at sætte MOKIO's netværk i spil for Honky Tonk, og vi går ikke lige ned på gode idéer. Vi vil gerne vise alt det frem, som Odsherred kan indenfor kunst og kultur, og på den måde passer Honky Tonk-konceptet perfekt til det, vi i forvejen arbejder for i MOKIO, siger formanden.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her