28. juli 2021
Lars Gjerlufsen, forstander på Den Rytmiske Højskole siden 2016, er valgt som ny formand for Vig Festivals bestyrelse, hvor han afløser Ole Larsen. Foto: Kenn Thomsen
Lars Gjerlufsen, forstander på Den Rytmiske Højskole siden 2016, er valgt som ny formand for Vig Festivals bestyrelse, hvor han afløser Ole Larsen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højskole-forstander er ny formand for Vig Festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskole-forstander er ny formand for Vig Festival
Opdateret 08. december 2020 kl. 09:28
Odsherred - 07. december 2020 kl. 22:42
Af Stefan Andreasen

Det bliver den garvede højskole- og foreningsmand, Lars Gjerlufsen, 54 år, forstander på Den Rytmiske Højskole, der afløser Ole Larsen som formand for Vig Festivals bestyrelse.

Mandag var der konstituerende bestyrelsesmøde.

På den dag, hvor statsminister Mette Frederiksen lukkede halvdelen af landet ned med nye restriktioner, sagde Lars Gjerlufsen ja til at lede festivalen i en corona-tid, præget af uvished i forhold til næste års festival.

- Det er da en noget speciel dag at tiltræde som ny festivalformand, med alle de restriktioner. Men - vi er nødt til at holde fast i det, vi på nuværende tidspunkt ved om næste år: Vi har en færdigpakket festival klar. Gæsterne har fastholdt billetterne, og vi har overført programmet fra den aflyste festival i år.

- Det er en rigtig god ballast. Så er det bare at håbe, at vi får lov til at gennemføre alt det, vi har planlagt - uden at gå på kompromis med sikkerhed og tryghed, siger Lars Gjerlufsen.

Han har siden foråret 2014 været forstander på Den Rytmiske Højskole i Jyderup ved Vig, først som konstitueret i et halvt år og derefter ansat i forstanderstillingen.

I forhold til den nye formandspost kan han bidrage med ledelseserfaring og stort kendskab og netværk til musikbranchen. Han har altid været engageret i det lokale foreningsarbejde og har forståelse for festivalens lokale betydning og de frivilliges arbejde.

- Det er da en spændende udfordring at skulle være formand for Vig Festival lige nu.

- Men den her festival er bare så vigtig, at det er svært at sige nej til at hjælpe til, når man nu kan gøre noget.

- Festivalen er utroligt vigtig for det lokale foreningsliv. Foreningerne får økonomisk støtte, og festivalen er med til at give lokalt sammenhold. De frivillige løser den her opgave sammen, og det er vigtigt for hele lokalsamfundet. Jeg vil rigtigt gerne bidrage til det arbejde, siger Lars Gjerlufsen.

Corona-krisen og årets festival-aflysning har givet et underskud på driftsbudgettet på 4,5 mio. kr.

- Vi regner med at kunne få dækket det meste af hjælpepakkerne, så vi kan få rettet op på driftsunderskuddet, siger den nye formand.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk