25. april 2019
Alex Lindberg er ny ejer af den tidligere grillbar på Nykøbing Station, og han varsler et konceptskifte og udfasning af grillmenuerne. Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Alex Lindberg er ny ejer af den tidligere grillbar på Nykøbing Station, og han varsler et konceptskifte og udfasning af grillmenuerne. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny ejer satser på smørrebrød og sandwich

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny ejer satser på smørrebrød og sandwich
Odsherred - 13. december 2018 kl. 15:45
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den lille grillbar på Nykøbing Station har levet en omskiftelig tilværelse de senere år med mange ejere, der med større eller mindre succes har forsøgt at drive stedet.

I mange år var det en pølsevogn, men på det seneste har der også været kebab og burgere på menuen.

Den 1. december overtog Alex Lindberg og kæresten nøglerne til stedet og i sidste uge blev første skridt til en ny identitet for grillbaren taget. Før stod der Spisevognen på skiltet på taget, nu står der »Kaffevognen 4500«.

Navneskiftet er dog langt fra det mest markante ved ejerskiftet.

Alex Lindberg er nemlig uddannet vvs'er og bor i Vordingborg - 140 kilometer og 1,5 time i bil fra sin nye arbejdsplads.

- Ja, det er noget af et skridt, men jeg havde lyst til at prøve noget andet. Men jeg har altid interesseret mig for mad, men da jeg kunne ikke finde en lærerplads som kok, så derfor fik jeg en anden uddannelse, fortæller han, da Nordvestnyt stikker næsen indenfor en råkold onsdag formiddag.

Det er dog ikke duften af nybrygget kaffe, der møder næseborene, men i stedet den velkendte grillet kød i svinetarm, der møder kunderne. Men sådan bliver det ikke ved med at være, forsikrer han.

- Vi vil gerne udfase grillmaden på nær nogle enkelte elementer. I stedet vil vi servere kaffe, smørrebrød og sandwicher, fortæller han.

- Folk skal lige vænne sig til det, og vi vil stadig have fransk hotdog, pita og durum på menuen, fortæller den nyslåede ejer af spisestedet ved stationen.

Egentlig ledte Alex Lindberg efter en mere mobil madvogn, som han kunne tage rundt på markeder og festivaler med.

- Men de hænger ikke på træerne, så fandt jeg vognen her på Den Blå Avis, og så slog jeg til, siger han.

Indtil parret finder en bolig tættere på, vil der være begrænsede åbningstider i »Kaffevognen 4500«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk