14. november 2018
Den flamboyante Hr Weyse fra Badehotellet alias skuespillere Jens Jacob Tychsen besøger Hørve den 2. oktober.
Den flamboyante Hr Weyse fra Badehotellet alias skuespillere Jens Jacob Tychsen besøger Hørve den 2. oktober.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kommer hr. Weyse til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer hr. Weyse til byen
Odsherred - 16. september 2018 kl. 20:45
Af Helene MacCormac
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver lovet garanti for en munter og musikalsk aften, når selveste hr. Weyse fra Badehotellet i form af skuespiller Jens Jacob Tychsen gæster Vallekilde-Hørve Fritidscenter tirsdag den 2. oktober. Det er LOF Nordvestsjælland, som står for arrangementet og altså også dem, som tager sig af billetsalget.

Bevæbnet med muntre anekdoter, film, billeder, skægge fraklip og musikalsk underholdning vil skuespiller Jens Jacob Tychsen bringe tilhørerne med tilbage til optagelserne af TV2-serien Badehotellet, hvor han spiller rollen som den charmerende og flamboyante skuespiller Edward Weyse, som er uendeligt forelsket i den skønne Helene.

Jens Jacob Tychsen vil fortælle, hvordan den folkekære serie er blevet til, og hvordan de dårlige anmeldelser fra medierne fra starten langt fra blev overskygget af den massive opbakning fra seerne. Han vil desuden give et indblik i samspillet med de øvrige skuespillere, hvordan vejr og vind ved Vesterhavet har indflydelse på optagelserne og meget, meget mere.

I løbet af aftenen vil Jens Jacob Tychsen også underholde med nogle af hr. Weyses skønne gamle sange fra serien og fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.

Deltagerne kan også komme til at gætte med i en quiz om Badehotellet, hvor der vil være en præmie til den største Badehotellet-fan - eller den, der husker de små detaljer ved serien.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk