
15,4 millioner kroner skal i bogstaveligste forstand ud at svømme det næste halve års tid. Pengene skal bruges til at bygge nyt tag på Asnæs Svømmehal, og byrådet satte med deres blå stempel bed byrådsmødet tirsdag aften gang i udbudsprocessen og hvis alt går efter projektplanen, så er det igen muligt at svømme i Asnæs Svømmehal.
I mellemtiden har Dragsholm Svømmeklub svært ved at holde sig flydende, og medlemstallet svinder ind.
Ved byrådsmødet lød opfordringen derfor fra flere politikere om at holde ud.
- Jeg håber, at medlemmerne holder fast i deres forening, så de er klar, når der igen kan svømmes i Asnæs, sagde Gitte Hededam (S), formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget.
- Jeg ved, at svømmeklubben mangler medlemmer, og finder det svært at få haltider i Vig, men vi skynder os, alt hvad vi kan for at gøre hallen klar igen, sagde Julie Jakobsen (DF).
I midten af oktober bliver der konstateret råd i limtræsbjælkerne i den pyramideformede tagkonstruktion, rådgiverne vurderede, at det medførte en risiko af ukendt omfang for kollaps af taget. Kommunen lukkede straks for al brug af svømmehallen og gik i gang med at finde en løsning.
Pia Gade (V) kunne da heller ikke lade være med at bemærke den hurtige byggesagsbehandling.
- Det er der nok nogle private derude, der studser lidt over, sagde hun.
- Hvis sagen er fuldt oplyst, kan man faktisk benytte sig af en straksansøgning, replicerede Thomas Adelskov (S).
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her