21. maj 2019
Kunstnergruppen Kleivan-Hedeby-Haack, alias Nina Maria Kleivan, Norge (i midten), Bent Hedeby Sørensen, Danmark, og Hjördis Haack, Færøerne, iført folkedragter. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Kunstnergruppen Kleivan-Hedeby-Haack, alias Nina Maria Kleivan, Norge (i midten), Bent Hedeby Sørensen, Danmark, og Hjördis Haack, Færøerne, iført folkedragter. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordisk kunst i Huset: Kunstnere i folkedragt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordisk kunst i Huset: Kunstnere i folkedragt
Odsherred - 09. maj 2019 kl. 16:39
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Performance- og fotokunst-gruppe Kleivan-Hedeby-Haack, alias kunstnerne Nina Maria Kleivan fra Norge, Bent Hedeby Sørensen, Danmark, og Hjördis Haack, Færøerne, satte onsdag festlig kolorit på ophængningen af en nordisk kunstudstilling i Huset i Asnæs som led i månedens Odsherred-fejring af Foreningen Nordens 100 år.

Kunstnerne var mødt op i folkedragter, som nærmest er arbejdstøj, når de beskæftiger sig med foto- og video-projektet »Felt-arbejde«. I snart syv år har de rejst rundt i verden, iført folkedragterne, og har taget fotos undervejs.

- Vi nåede lige at få nedrivningen af DLG-siloen i Vig med nu. Det var et meget specielt syn, siger Nina Maria Kleivan.

- Det er meget forskelligt, hvordan folk reagerer på vores dragter. I Danmark bliver det opfattet som noget støvet - i Norge og på Færøerne er det noget, man er stolt af, og som bruges til at markere vigtige begivenheder. Slet ikke folkloristisk, siger Bent Hedeby Sørensen, der i USA blev forvekslet med en sydstats-soldat.

Med på udstillingen har trioen en række fotos, blandt andet iscenesatte »bryllupsfotografier«, som de får taget rundt omkring.

Der er også en video, hvor de - iført folkedragter - sidder og ser den først romantiske og øjeblikket efter volds-brutal elevator-scene fra Nicolas Winding Refn actionfilm »Drive«. Kunstnerne reagerer spontant, og kameraet følger deres udtryk.

Den unge norske kunstner Ingrid Høiskar Borgfjord har taget udgangspunkt i havets sårbarhed og poesi i sine tegninger, hvor kul og blyant - ligesom havet - kan skylles bort.

Hendes landsmand Vidar Håkon Utvik har arbejdet med kæmpestore, tunge træ-snit, der ved ophængningen krævede fire hjælpende kunstnere, før de var på plads. Bølgende bevægelser i stærke farver.

Derudover udstiller Husets færøske venskabs- kunstnere Bárdur Jákupsson, Eydun av Reyni og Zacharias Heinesen, Husets formand, norske Dag Aronson, Britt Smelvær, Norge, og Hilda Ekeroth, Sverige.

Lokalformand for Foreningen Norden, Jørgen Andrea­sen, åbner udstillingen lørdag den 11. maj.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk