3. april 2020
Festivalgæsterne svarede på Púlks rytme-angreb ved at kaste sig ud i vild dans.
gallery icon

Se billedserie

Festivalgæsterne svarede på Púlks rytme-angreb ved at kaste sig ud i vild dans.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nakkefestival i gang: Hed bastard-folk fik danse-græsset til at gløde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nakkefestival i gang: Hed bastard-folk fik danse-græsset til at gløde
Odsherred - 24. juli 2019 kl. 18:50
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bandet Púlk kalder sig selv folkemusik-klassens urolige dreng, og kvartetten drev da også et dampende hedt, rastløst rytme-kompleks - til tider i hidsigt uptempo - udover Nakkefestival til onsdagens åbningskoncert på Store Scene kl. 16.

arrow Læs også: Nakkefestival: Et par åretag i grøntsags-gryden

Og det trods 30 graders varme og en sol, der brændte nådesløst fra en skyfri himmel; men festivalgæsterne svarede øjeblikkeligt på Púlks rytme-angreb i skæve takt-arter ved at kaste sig ud i vild dans på grønsværen.

- Det er meget varmt, så det er vigtigt at drikke masser af vand - og masser af øl, lød det folkeoplysende pædagogisk fra frontmand Rune Colin på harmonikaen.

Men umiddelbart efter slog han og bandet turboen til med endnu en omgang bastard-folkrock med elementer af klezmer, balkan, nordisk folkemusik og reggae.

Musikken gik lige i fødder og kroppe - kun en let, svalende vind på tværs af pladsen foran Store Scene forhindrede total overophedning af danse-græsset.

De sprællende rytmer lokkede flere til pladsen ved Store Scene, end der plejer at være til Nakkefestival-åbningen.

I det hele taget håber arrangørerne, at de 800 partout-billetter inden længe er solgt, så der kun er endagesbilletter tilbage i indgangen. Billetsalget er gået bedre i år end sidste år, oplyser forperson Adam Stoltenberg.

Festivalpladsen er godkendt til i alt 1500 mennesker, inklusiv de 350 frivillige hjælpere, gæster med endages-armbånd og børn, der kommer gratis med ind.

- Vejrudsigten lyder på hedebølge, men vi håber alligevel, at det ikke bliver helt så hedt som sidste år, hvor der havde været lang tids tørke før festivalen, siger Adam Stoltenberg, der også er sikkerhedsansvarlig.

- Vi tager alle forholdsregler med brandsikkerheden. Vi er vel nok den festival i landet, hvor der bliver røget mest, men vi har også stillet flest askebægre op. Og vi holder godt øje med gæsterne - også med at folk husker at drikke noget vand og får noget solcreme på, siger Adam Stoltenberg.

Samtidig med åbningskoncerten var der stort rykind på campingpladsen, der ligger helt tæt på musikpladsen, og her havde de frivillige hjælpere travlt med at anvise gæsterne pladser, så puslespillet på den myndigheds-godkendte teltplads gik i orden.

arrow Nakkefestival: Bio-nedbrydeligt plastik
28. juli 2019 kl. 07:43 Opdateret: kl. 18:44
arrow Se billederne: Kæmpe skumfest på Nakkefestival
25. juli 2019 kl. 21:01 Opdateret: kl. 21:21

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk