20. oktober 2021
Karina With og Søren With mener, at Odsherred Kommune overtræder loven og krænker deres retsbevidsthed ved ikke at sørge for, at naboer og omkringboende bliver hørt og lyttet til.        Foto: Jens Wollesen.
gallery icon

Se billedserie

Karina With og Søren With mener, at Odsherred Kommune overtræder loven og krænker deres retsbevidsthed ved ikke at sørge for, at naboer og omkringboende bliver hørt og lyttet til. Foto: Jens Wollesen.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer kræver byggeri stoppet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer kræver byggeri stoppet
Odsherred - 25. september 2021 kl. 09:17
Af Pia Larsen

- Det er vores oplevelse, at tingene er aftalt på forhånd, at det er proforma, at vi overhovedet bliver spurgt. Reglerne bliver bøjet, og vi føler, vores retssikkerhed bliver krænket, siger Karina With.

Sammen med sin svoger Søren With forsøger hun at råbe Odsherred Kommune op og gøre opmærksom på, at naboerne i Rørvig slet ikke er begejstrede for hverken den planlagte udvidelse af Spar Købmanden eller placeringen af en 36 meter høj mobilmast på hjørnet af Rørvigvej og Østerlyngvej.

»Jeg klargør en afgørelse med udgangspunkt i, at der ikke fremkommer indsigelser af betydning, og aftaler med kollegerne, hvem der kan sende den af sted på mine vegne«, skriver sagsbehandleren den 22. juni klokken 20.39 i en mail til bygherren af mobilmasten. Heri lover han også bygherren, at byggestart kan nåes i starten af juli, selvom han forventer, at der vil komme indsigelser fra de omkringboende.

- Vi fik seks dage - midt i sommerferien - til at aflevere vores høringssvar, og de startede byggeriet to uger efter. Vi sad lidt med følelsen af, hvorfor spørger de os overhovedet, når de har bestemt det hele på forhånd, siger Søren With.

Naboerne har indsendt en 21 sider lang klage til Odsherred Kommune, hvori de remser op i lange baner, hvor de mener, love og regler er blevet overtrådt. Planloven, kommmuneplanen, lov om god forvaltningsskik og overtrædelser af tinglysninger på grunden, der ifølge naboerne burde betyde, at en byggetilladelse slet ikke kan udstedes. Derfor kræver de byggeriet stoppet hurtigst muligt.

- Vi kan ikke standse fremskridtet, og det vil vi heller ikke. Vi er overhovedet ikke imod, at der bliver rejst en mast, og vi forstår også godt, at købmanden gerne vil udvide og styrke sin forretning. Vi vil bare gerne have, at man lytter til os og tager vores tanker og forslag med i betragtning, så vi også kan være her, siger Søren With, som stadig spejder forgæves efter et svar fra Odsherred Kommune på klagen, der blev sendt den 22. juli 2021.

Center for Miljø og Teknik i Odsherred Kommune afviser, at der skulle være truffet beslutninger om noget på forhånd, inden man har hørt naboer og andre parter. Tværtimod henviser man til, at der er blevet lyttet ti l naboerne og blandt andet tænkt en støjafskærmning med ind i projektet for at tage lidt af støjen fra vejen, købmanden og den nye store parkeringsplads.

Det har ikke inden redaktionens slutningen været muligt at få et svar på, hvorfor Karina og Søren With ikke har fået noget svar på deres klage og krav om byggestop.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk