20. oktober 2021
Hjemmeplejen i Odsherred Kommune er hårdt presset, og flere medarbejdere fortæller om utålelige arbejdsvilkår.
Hjemmeplejen i Odsherred Kommune er hårdt presset, og flere medarbejdere fortæller om utålelige arbejdsvilkår.
Foto: Foto: Helene MacCormac
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når hjemmeplejen dytter, så er det tid til toiletbesøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når hjemmeplejen dytter, så er det tid til toiletbesøg
Opdateret 10. september 2021 kl. 13:44
Odsherred - 10. september 2021 kl. 13:05
Af Martin Hoffmann Kønig

Bilen fra den kommunale hjemmepleje kommer hurtigt kørende op ad indkørslen hos en ældre mand i Hørve. Chaufføren dytter, og manden rejser sig fra sin stol. Han ved, hvad der nu skal ske, for når hjemmeplejens bil dytter, er det aften, og han skal rejse sig, gå hen mod husets toilet og åbne sine bukser.

arrow Læs også: Borgmester om hjemmeplejen: Forholdene skal blive bedre

Så kommer den ansatte farende ind i huset, hjælper ham med hans aftentoilette, og ræser ud af døren igen - tre til fire minutter er der gået, og så er hun afsted.

Det er den eneste måde, det kan nås, før hun skal videre ud til de 30-35 andre borgere, der venter på hendes hjælp.

Nogle måneder senere er manden kommet på plejecenter. Desværre et sted, hvor der er trafikeret, og hver gang, der dyttes fra vejen, rejser han sig og begynder at knappe sine bukser op.

Beskrivelsen er en blandt mange fra de ansatte i hjemmeplejen i Odsherred Kommune, som enten har fået nok eller er blevet syge af deres arbejde. Og den vidner om en stresset hverdag, hvor køreplaner, arbejdsmiljø og opgavers mængde vælter flittige medarbejderes liv, og gør dem syge.

Råber på hjælp

Ingen af de sygemeldte ansatte fra hjemmeplejen vil stå frem med deres navn. De er bange for, hvilke ansættelsesretlige konsekvenser det kan få, men de fortæller samstemmende om, at de i det seneste halvandet år har givet udtryk for deres frustrationer - men at intet sker.

De fortæller om kørelister, der ikke levner tid til at transportere sig mellem borgerne. De fortæller om frustrationen ved at skulle lægge en ældre borger i seng klokken 19, når vedkommende slet ikke har lyst, velvidende, at der først kommer hjælp til, at at de kan komme op ved 10-tiden næste dag. De taler om nødkald, der vælter aftenens arbejdsplan, om medarbejdere, der går grædende hjem, fordi de ikke føler de slår til, og om en mellemleder, der behandler de ansatte som børn.

Afviser forklaring

Centerchef Rikke Kragh Iversen fra Odsherred Kommune har tidligere sagt, at der har været problemer i forbindelse med en sammenlægning af hjemme-og sygeplejen, men det afviser de ansatte, som Nordvestnyt har talt med.

»Det handler ikke om sammenlægning. Det handler om, at vi må spise vores aftensmad, mens vi kører. Om køretider, hvor vi har fem minutter til at komme fra Veddinge Bakker til Hørve. Vi ikke kan komme på toilettet. Om at få 30 akutopkald på en vagt ved siden af sine faste borgere. Det handler om at få en på skallen af en dement borger, der er frustreret over, at der kommer syv til otte forskellige hjemmeplejere på en dag. Det handler om, at når vi går hjem fra arbejde, så snurrer det i hovedet, om vi har glemt noget, og om alle borgerne har fået det, de skulle have. Og når vi gør vores leder opmærksom på problemerne, så bliver det opfattet som illoyalitet. I perioder går vi til og fra tjenstlige samtaler, og nu har vi netop fået besked på, at der endnu engang skal spares på området. Vi bryder sammen,« siger vedkommende, hvis navn er redaktionen bekendt.

En anden sygemeldt medarbejder fortæller om en typisk arbejdsdag, at:

»Udover min rute kommer der et nødkald fra den anden gruppe, der havde brug for hjælp hos en borger i Vig. Men min egen rute var så presset, at det hele væltede. Jeg kom ikke ind til min spisepause og havde ikke mulighed for at benytte toilet i hele min arbejdstid. Jeg skal køre fra Asnæs til Vig frem og tilbage, hvis jeg vil holde pause, og kørelisten giver mig et minut til den tur,« siger vedkommende.

Flere af de ansatte, som Nordvestnyt har talt med, opfordrer politikerne til at anerkende problemerne, og hjælpe dem.

arrow Presset hjemmehjælp: 7,3 kilometer skal køres på èt minut
14. september 2021 kl. 08:21 Opdateret: kl. 08:30
arrow Hjemmeplejen lider under et arbejdsmilø, der gør folk syge
10. september 2021 kl. 12:48 Opdateret: kl. 13:13
arrow Centerchef slår fast: De sygemeldte har nedlagt arbejdet
09. september 2021 kl. 09:37 Opdateret: kl. 10:56
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk