29. september 2020
Svanefar og svanemor med deres syv unger, tager livet med sidsro. Foto: Helene Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Svanefar og svanemor med deres syv unger, tager livet med sidsro. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mysteriet om syv små svaneunger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mysteriet om syv små svaneunger
Odsherred - 14. august 2020 kl. 20:27
Af Helene Nielsen

Thorkild Brandt-Hansen i Grevinge er glad for dyr - og får fugle. Han går flere gange om dagen tur med sin hund ved et vandreservoir ved Grevinge, hvor han samtidig holder øje med svømmefuglene, som holder til i søen.

- Derfor undrede det mig også, at vores svanepar, som har været der i flere år, for nogle uger siden pludselig var forsvundet, fortæller Thorkild Brandt-Hansen.

Endnu mere overrasket blev han, da han den 27. juli på morgenturen observerede tre store svaneunger i søen.

- De var der alene - uden deres forældre, fortæller Thorkild Brandt-Hansen.

To dage senere, måtte han lige pudse brillerne en ekstra gang på morgenturen med hunden.

- Nu var de gamle svaner tilbage i søen, og de havde en fjerde ælling med, fortæller Thorkild Brandt-Hansen med stor overbevisning.

Der var dog flere overraskelser på vej, for da hunden skulle luftes den 30. juli var der nu de to voksne svaner og ikke færre end syv svaneunger, som snadrede rundt i søen og hyggede sig.

- Det er da utroligt, og jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Thorkild Brandt-Hansen, som fortsat glædes over, at de syv unger og deres forældre, ser ud til at blive i søen nu.

Naturstyrelsens Palle Graubæk, som til daglig holder et vågent øje med fuglelivet ved Hov Vig, griner lidt over svanehistorien, som han dog ikke finder mystisk eller unaturlig.

- Svaner holder sammen for livet, som ørnepar for eksempel også gør det. De kender deres omgivelser, og vælger at have deres rede og æg, hvor der er fred og ro. Der har måske været for mange hunde ved søen i Grevinge, og derfor har de holdt deres æg og helt små unger et andet sted, siger Palle Graubæk.

Han fortæller, at det ikke er usædvanligt, at svaner vandrer - også med deres unger.

- De har måske holdt til i kanalen tæt ved søen. Nu hvor ungerne er blevet store, og spiser mere, er familien flyttet over til søen, hvor der er mere mad, siger Palle Graubæk.

Han er dog imponeret af antallet af svaneunger.

- Syv unger er et flot kuld. Bare de så ikke bliver til rævemad, siger han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk