23. oktober 2021
Vallekilde Højskole har foræret Troels Trier-maleriet ?Fire kvinder i Væverskolens have? til Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs. Foto: Odsherreds Kunstmuseum
gallery icon

Se billedserie

Vallekilde Højskole har foræret Troels Trier-maleriet ?Fire kvinder i Væverskolens have? til Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs. Foto: Odsherreds Kunstmuseum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museum bad om at få et særligt maleri, og højskole har nu sagt ja

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museum bad om at få et særligt maleri, og højskole har nu sagt ja
Odsherred - 14. oktober 2021 kl. 14:18
Af Stefan Andreasen

Odsherred
Odsherreds Kunstmuseum har længe lånt Vallekilde Højskoles maleri "Fire kvinder i Væverskolens have", malet af Troels Trier (den ældre), og har haft et godt øje til det stemningsfulde billede, som passer perfekt ind i Trier-samlingen.

Museet har spurgt højskolens bestyrelse om lov til at overtage billedet, og nu har bestyrelsen svaret ja.

Det oplyser en glad museumsinspektør Jesper Sejdner Knudsen, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs.

- Med stor glæde kan vi fortælle, at det dejlige Troels Trier-maleri "Fire kvinder i Væverskolens have" ved Vallekilde Højskole nu tilhører Odsherreds Kunstmuseum.

- Bestyrelsen for Vallekilde Højskole har besluttet at imødekomme kunstmuseets ansøgning om at modtage billedet som gave, siger museumsinspektøren.

Maleriet vil nu blive en del af museets samling af værker af Troels Trier (den ældre), som i forvejen er velfunderet.

- Det er et billede, som vi er meget begejstrede for, og vi kan mærke, at der er stor interesse for det blandt vores gæster, siger Jesper Sejdner Knudsen.

Karen Triers værksted
- Billedet forestiller en mindre gruppe mennesker, som vi først troede var højskoleelever fra væveskolen. Men det viser sig, ifølge kilder, at være Troels Triers egen familie, der sidder i haven ved deres hus i Vallekilde.

- Det hus, der tidligere var Vallekilde Højskoles væveskole og i dag er keramiker Karen Triers værksted, siger Jesper Sejdner Knudsen.

- Der var vævestue i bygningen frem til cirka 1920. Så overtog Troels Trier (den ældre) og hans familie huset. Og derefter flyttede hans søn Ernst Trier og hans familie ind. Karen Trier, som har huset nu, er datter af Ernst Trier, så huset er blevet i familien, siger Jesper Sejdner Knudsen.

Selvom det ikke er højskole-elever på maleriet, udtrykker det indbegrebet af højskole-stemning, mener museumsinspektøren.

Og så matcher det et andet stort maleri af Troels Trier (den ældre), som museet fik forærende i 2019.

Motivet med håndarbejdspiger i højskolehaven er her dog ikke fra Vallekilde Højskole men fra Ollerup Folkehøjskole.

- Men der er samme stemning i de to malerier - det fra Vallekilde er et nærbillede, det andet fra Ollerup er et totalbillede af de 17 piger med deres syting, fortæller museumsinspektøren.

Mennesker og køer
Måden at bygge op med gruppe-motiver går igen i Troels Triers malerier, uanset om han skildrer mennesker eller køer på marken.

- Som kunstner har han lagt sig fast på nogle sikre greb som det gyldne snit og perspektiv-forsvindingspunktet, siger Jesper Sejdner Knudsen.

Begge maleri-gaver blev vist på udstillingen »Folk, Fæ og Fællesskaber« på Odsherreds Kunstmuseum, hvor der også blev vist værker af Troels Triers sønner Holmer Trier (1916-99) og Ernst Trier (1920-79).

Alle tre var forankret i det kunstneriske miljø i Vallekilde.

Troels Trier-maleriet "Fire kvinder i Væverskolens have" har tidligere været udlånt til plejecentret Bakkegården i Hørve.

Der vil nu komme et andet maleri fra højskolens samling op at hænge, fortæller Jesper Sejdner Knudsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk