5. august 2021
Skatteminister Morten Bødskov(S) sidestiller banko med poker. Foto: Kenn Thomsen.
Skatteminister Morten Bødskov(S) sidestiller banko med poker. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister i bankosag: Man kan også have socialt samvær ved poker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister i bankosag: Man kan også have socialt samvær ved poker
Odsherred - 17. juni 2021 kl. 06:35
Af Helene Nielsen

Det er kommet bag på borgmester Thomas Adelskov (S), at den nye spillelov, som blev indført for tre år siden, nu rammer landets bankoforeninger og også Idrættens Venner i Asnæs, som har fået en bøde på 215.000 kroner og forbud mod at drive bankospil.

Foreningens bankospil takseres efter den nye lov som »ulovligt alment lotteri«. Loven blev indført blandt andet for at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau.

arrow Læs også: 86-årig bankoformand politianmeldt

- Jeg tror aldrig det har været meningen, at man med loven vil ramme de små velgørende foreninger. Ingen kan have interesse i, at de ikke må samle penge ind til almennyttige formål, siger Thomas Adelskov.

Han har taget fat i kontakter tæt på regeringen på Christiansborg, og forventer også, at der kan findes hvad borgmesteren kalder »en vej ud af problemet«.

- Banko har jo også et vigtigt socialt aspekt, siger borgmesteren.

Den positive indstilling til bankospillet deles ikke umiddelbart af skatteminister Morten Bødskov(S). Han ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag fra Asnæs, men henviser til et svar han tidligere har givet til Folketinget om afgifter på bankospil.

- Det er forskelligt, hvordan mennesker dyrker socialt samvær. Nogle mødes til kaffe i kirken, andre dyrker sport sammen, og andre igen spiller banko. Selvom socialt samvær er vigtigt, ændrer det ikke på, at det, der foregår i for eksempel den lokale spillehal, er udbud af spil. Man kan for eksempel også have socialt samvær om væddemål på sportskampe eller poker. skriver ministeren blandt andet.

Morten Bødskov anerkender i svaret, at reglerne for almennyttige lotterier trænger til en modernisering, så foreninger kan afholde bankospil til fordel for almennyttige- eller andre anerkendelsesværdige formål.

I svaret til Folketinget, som er tilbage fra oktober 2020, skriver ministeren, at han vil bede sine embedsmænd se på muligheden for en modernisering af reglerne. Moderniseringen lader dog vente på sig.

Onsdag lød meldingen fra skatteministeriet på, at arbejdet med en mulig modernisering fortsat er i gang - og at der derefter venter en politisk proces om eventuelle ændringer.

arrow Bankoforening er i fare for at lukke
21. juni 2021 kl. 18:15 Opdateret: kl. 08:30
arrow Formand for bankoforeninger: Det føles som hetz
18. juni 2021 kl. 11:37 Opdateret: kl. 15:53
arrow 215.000 i bøde for bankospil - Nu er sagen her
18. juni 2021 kl. 06:35 Opdateret: kl. 15:46
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk