16. april 2021
Kunstnere transformerer den centrale plads i Anneberg Kulturpark til havbund med stenrev, tang og fisk i en skulpturel forestilling med lys og objekter. Privatfoto
Kunstnere transformerer den centrale plads i Anneberg Kulturpark til havbund med stenrev, tang og fisk i en skulpturel forestilling med lys og objekter. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Midt i corona-tiden: Spændende kultur-oplevelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Midt i corona-tiden: Spændende kultur-oplevelser
Odsherred - 26. februar 2021 kl. 14:39
Af Stefan Andreasen

Mens meget kulturliv er lukket ned i coronatiden, inviterer Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland fredag aften og i weekenden til tre kultur-begivenheder, hvor publikums sanser aktiveres, og kunstneriske udtryksformer supplerer hinanden.

Det sker med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens Aktivitetspulje til kulturaktiviteter i coronatiden.

De tre arrangementer afvikles under hensyntagen til de gældende regler om forsamlingsloft på fem personer.

Otte tekstilkunstnere fra ind- og udland har fået opgaven at designe en vest, et par bukser eller et skørt, samt en rygsæk, hvor der kun anvendes uld, plantefibre og plantefarver fra Odsherred. Kunstnerne tager afsæt i lokale fortællinger.

De otte kunstnere er Ashna Patel, Fiona Daly, Lisa Mota, Lene Frantzen, Maria Sølvtofte, Anna Husemann, Marianne Noer og Alla Sinkevich, og deres kreationer kan opleves på en vandretur i Annebergparken fredag, lørdag og søndag, hvor den gamle lade iscenesættes med kulisser, der illustrerer Odsherreds geologi, farver og landskaber.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Det Vilde Spinderi, Kunstkollektivet 8B og Anneberg Kulturpark.

Et dyk ned i tangskoven

Ligeledes fredag, lørdag og søndag er der mulighed for at opleve udstillingen »Havet på land« i Vibehus i Anneberg Kulturpark. Dansk Videnscenter for Tang åbner dørene til det kommende informationscenter.

I en tang-installation er der mulighed for at dykke ned gennem tangskovene og blive klogere på, hvordan vi mennesker gennem tiderne har brugt tang og ålegræs.

Lørdag og søndag er der mulighed for at opleve den del af »Havet på land«, hvor kunstnere transformerer den centrale plads i Anneberg Kulturpark til havbund med stenrev, tang og fisk i en skulpturel forestilling med lys og objekter.

De medvirkende kunstnere er Adrian Rast, grafiker, fotograf og designer, Adrian Pedriz, dramatiker, Rasmus Thue, arkitekt, Jacob Franijear, arkitekt, Antti Tenetz, billedkunstner, og Morten Lind Hansen, lys og scenografi.

Kunstkollektivet 8B har kurateret forestillingen.

»Havet på land«-projektet er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Videnscenter for Tang, Geopark Odsherred og Anneberg Kulturpark og med økonomisk støtte fra Istidsruten.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk