1. december 2020
Duften er wienerbrød sniger sig stadig ud fra bageriet på Hovedgaden hver morgen, når der bages brød til SuperBrugsens bageriudsalg.
gallery icon

Se billedserie

Duften er wienerbrød sniger sig stadig ud fra bageriet på Hovedgaden hver morgen, når der bages brød til SuperBrugsens bageriudsalg.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere end 100 år med friskbagt brød: Nu lukker bageriet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere end 100 år med friskbagt brød: Nu lukker bageriet
Odsherred - 23. oktober 2020 kl. 09:17
Af Helene Nielsen

Der dufter fristende af friskbagte wienerbrød, denne torsdag morgen i bageriet på Højby Hovedgade, hvor der i mere end 100 år er blevet bagt brød og kager.

I de fleste af årene har der også været bagerbutik på stedet, men i 2012 valgte daværende ejere Lone og Per Nielsen at lukke bageriudsalget, og leje lokalerne ud til SuperBrugsen i Højby, som lige siden har benyttet bageriet til at bage forsyninger til supermarkedets bageriudsalg.

Nu har SuperBrugsen valgt at bygge eget bageri i forbindelse med forretningen, og det betyder, at det gamle bageri på Hovedgaden lukkes ned den 31. december.

arrow Læs også: Bageri til fire milloner kroner: Skal sprede duften af nybagt bagværk

- Det er da en epoke, der slutter, siger Per Nielsen.

I mange år drev han bageriet sammen med sin kone Lone Nielsen.

- Lone og jeg har fejret kobberbryllup med bageriet. Vi havde et supergodt sammenhold med borgerne i byen, som bakkede os op. Men butikken og alle andre forretninger i Højby fik dødsstødet i 2000, da man ændrede Hovedgaden og installerede chikaner, siger Per Nielsen.

I 1902 blev det første bageri opført ved siden af »Gæstehjemmet«, der senere blev til Højby Kro. I 1919 fik huset en etage ekstra på, og i 1923 blev der udvidet med baghus - og den 31. december er det slut med bageriet, når Højby Brugs flytter ud af lokalerne.

- Der er endnu ikke truffet en endelig beslutning om, hvad der skal ske med bygningen, siger Per Nielsen.

Hans håb er, at der måske kunne indrettes et kunstnerkollektiv med udstilling i lokalerne.

- Det eneste jeg med 100 procents sikkerhed kan sige, er, at der aldrig mere skal være bageri, fastslår Per Nielsen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk