17. maj 2021
Rørvig Street Food er allerede begyndt, dog kun med take away, men det er sket uden tilladelse. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Rørvig Street Food er allerede begyndt, dog kun med take away, men det er sket uden tilladelse. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massiv kritik mod madmarked, der er startet uden tilladelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massiv kritik mod madmarked, der er startet uden tilladelse
Odsherred - 10. april 2021 kl. 09:25
Af Martin Hoffmann Kønig

I sidste weekend var det muligt at købe mad fra en af de tre foodtrucks, der senere skal udvides til at være Street Food Rørvig ved Antik Cafeens grund på Rørvigvej.

arrow Læs også: Afviser enhver snak om rotter ved madmarked

Lidt for tidligt i forhold til, at politikerne først på tirsdag skal tage stilling til om de kan få tilladelse, men det er bare »take away,« lyder det fra bagmanden.

Men den går ikke, lyder det fra Pia Nielsen, der er afdelingsleder i Odsherred Kommune, som i en mail skriver, at:

»..Vi har fået oplyst, at der muligvis drives erhverv med foodtrucks på ejendommen og at vi på det kraftigste gør opmærksom på, at virksomhed af den art kræver tilladelse.«

En tilladelse, der ikke er givet, fordi sagen først i næste uge skal behandles politisk.

Kvaler med trafikken

Sidste år fik Street Food markedet en midlertidig tilladelse, og var tilsyneladende en stor publikumssucces, hvilket betød lange parkeringskøer i begge sider af Rørvigvej, og mange kritiske naboer.

Madmarkedet søger også om tilladelse i år, og planen er, at der ultimo juni til ultimo august skal stå op til seks madvogne samt opsættes en bar i området, og så vil man sørge for at lokale fødevarer bliver eksponeret på markedet.

Rotter på besøg

En af madmarkedets tætteste naboer er Lyngkroen, og ejer Lau Gram, var ikke imponeret over madmarkedets afvikling sidste år, og i en skrivelse til Odsherred Kommune, skriver han blandt andet, at:

»Jeg står uforstående overfor at efter den store skandale der var ved Antik cafeen sidste år, forstår jeg ikke at i på noget tidspunkt kan overveje at give dem tilladelse til at fortsætte deres street food, og godkende at der drives erhverv når de ikke lever op til reglerne. Manglende toiletforhold/handicaptoilet, til så mange mennesker. Affald som lå og flød bag skurvognene i op til 2-3 dage, som tiltrak rotter i stor stil.....Vi havde et rend af mennesker på kroen, som ville benytte vores toiletter...Håber Osherred Kommune strammer op, og kører ud og tilser stederne og ikke bare giver bevilling.«

Lau Gram har tilsyneladende stor opbakning til sine synspunkter blandt de omkringboende sommerhusejere, og en skriver i sit høringssvar til kommunen, at:

»Man foreslår endda livemusik i haven hver eftermiddag i alle tre sommermåneder..det ville indebære at samtlige sommerhusejere hver eneste dag i deres sommerferie skulle høre på støj i deres egne haver fra cafeen,« og en anden skriver, at:

»Min umiddelbare vurdering er, at placeringen af Rørvig Street Food er geografisk forkert og burde være et sted, hvor der er bedre tilkørsels- og parkeringsforhold.«

Relekspæle påkøres

Klitborg Grundejerforening er blandt kritikerne af markedet, og de skriver, at madmarkedet har gjort Rørvigvej farligere end tidligere, og en anden sommerhusejer, skriver i sit høringssvar, at:

»Street Foods p-plads er for snæver og alt for lille til behovet. I perioder har der tilmed været opsat langborde/bænke på en del af p-pladsen. Der parkeres på en trafikeret Rørvigvej, på cykelstien, i rabatten og helt op til udkørslen fra Hybenvej, og de øvrige sommerhusveje..Cyklister og fodgængere med barnevogn/rollator tvinges ud på Rørvigvej, bildøre smækkes op. Papemballage med madrester efterlades i rabatten. Hvis reflexpæle påkøres.«

arrow Madboder er noget mange vil lave
11. april 2021 kl. 18:30 Opdateret: kl. 18:45
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk