18. juni 2019
Ifølge Odsherred Kommune går det muligvis for stærkt, når Fibias entreprenører graver fibernet ned.
Ifølge Odsherred Kommune går det muligvis for stærkt, når Fibias entreprenører graver fibernet ned.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange klager over Fibias gravearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange klager over Fibias gravearbejde
Odsherred - 26. maj 2019 kl. 08:15
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er på det seneste dukket ekstraordinært mange klager op hos Odsherred Kommunes center for miljø og teknik. Klagerne er dog ikke rettet mod kommunen, men mod de entreprenører fra Fibia, som lige nu arbejder med at grave fibernet ned til kommunens borgere.

- Jeg kender ikke det nøjagtige antal af klager, men kan kun sige, at det er rigtig mange, siger afdelingsleder Signe Merete Skovgaard.

Hun fortæller, at klagerne især drejer sig om, at Fibia er for dårlig til at informere om, hvornår de kommer og graver.

- Og så er der også mange klager over, at Fibia ikke reetablerer området, når de er færdige med at grave. Det er min oplevelse, at det går for hurtigt. Dem der graver, har for travlt med at overholde en tidsplan, siger Signe Merete Skovgaard.

Hun håber på at få et møde med Fibia indenfor nærmeste fremtid.

- Vi har tidligere haft et møde med Fibia om tilsvarende problemer. Det hjalp, men nu kommer der mange klager igen, siger hun.

På Facebook har flere Nykøbing-borgere skrevet om problemer med huller i vejene, skæve fliser, ujævne fortov eller manglende genetablering af folks haver, der hvor Fibia har gravet.

Fibias pressekontakt Rasmus Carlsen svarer i mail til Nordvestnyt, at Fibia er i løbende dialog med kommunen.

- Vi er ved at afdække, hvor vi eventuelt skal rette op. Normal praksis er, at vi efter cirka tre måneder inspicerer veje og fortov sammen med kommunen, fordi fliser og asfalt godt kan give sig lidt efter noget tid. Hvis der er beboere, vi ikke har orienteret godt nok, tager vi det på os og ser, hvad vi kan gøre bedre næste gang, skriver Fibias pressekontakt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk