24. maj 2019
Love Shop - Jens Unmack med forstærkning - kommer til Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sj. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Love Shop - Jens Unmack med forstærkning - kommer til Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sj. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Love Shop giver intim-koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Love Shop giver intim-koncert
Odsherred - 17. april 2019 kl. 15:01
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Odsherreds Biblioteker og Pakhuse har netop offentliggjort, at det album-aktuelle kult-orkester Love Shop, med sanger og sangskriver Jens Unmack som eneste oprindelige medlem, giver koncert i Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sj. for kun 150 publikummer.

- Man får virkelig chancen for at komme helt tæt på Love Shop - bogstaveligt talt. Det er virkelig intim-koncert, siger arrangør Lisbet Obel, der dog understreger, at det ikke er en akustisk koncert.

Datoen er 27. september, og billetsalget er netop sat i gang.

- Det vil være en kombineret »sid ned og stå op«-koncert, forstået på den måde at der vil være stolerækker forrest og ståpladser bagerst, siger Lisbet Obel.

Love Shop udgav 8. marts det nye album »Brænder boksen med smukke ting«, det 12. i rækken - to år efter albummet »Risiko« der fik flotte anmeldelser og endte på musikmagasinet Gaffas top ti over årets bedste albums.

Bandet debuterede i 1990 med albummet med titlen »1990« og udgav i alt syv albums indtil pausen i 2004, hvor Jens Unmack udsendte tre soloalbums 2005-2009.

Guitarist Hilmer Hassig omkom, 48 år gammel, ved en trafikulykke i 2008. En mindekoncert i 2010 var medvirkende grund til, at Love Shop vendte tilbage efter pausen.

I 2011 døde bandets mundharpespiller Henrik Hall, 62 år, af kræft, og herefter har Jens Unmack været eneste medlem af gruppen, der til indspilninger og koncerter bakkes op af Mika Vandborg på guitar, Mikkel Damgaard, keyboard, og Thomas Duus, trommer. Thomas Risell eller Nis Tyrrestrup har spillet bassen.

Love Shop er i 2019 på danmarksturné.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk