22. november 2019
Endelig er der fundet en løsning på placeringen af Hørve Bibliotek. Beslutningen om at flytte biblioteket ind i hallen, vækker glæde og lettelse i byen. Foto: Stefan Andreasen
Endelig er der fundet en løsning på placeringen af Hørve Bibliotek. Beslutningen om at flytte biblioteket ind i hallen, vækker glæde og lettelse i byen. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale drager et lettelsens suk efter blioteks-beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale drager et lettelsens suk efter blioteks-beslutning
Odsherred - 07. november 2019 kl. 17:39
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter at have kigget og undersøgte 17 forskellige adresser, bliver det nu i Vallekilde-Hørve Kultur- og Fritidscenter, man fremover kan låne bøger i Hørve. Og den beslutning sender et lettelsens suk gennem de lokale aktører, der var med i gruppen.

- Jeg er meget glad og lettet over, at fremtiden for vores bibliotek i Hørve er afklaret. Vi har fundet en godt løsning som rækker langt ud i fremtiden. Placeringen i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter bevarer bibliotekets nuværende funktioner samtidig med, at det åbner op for flere nye muligheder, siger Ulla Margrethe Hansen, som peger på at alle byens børn i både skoler, dagplejer og daginstitutioner alligevel bruger hallen.

- Det gør det oplagt lige at læse avisen, låne en krimi med hjem, eller låne et blad, som man kan læse mens man nyder en kop kaffe i cafeteriet, når man alligevel er i Kultur- og idrætscentret i forbindelse idræt, koncerter, møder osv., siger hun.

Den lokale folkeskole, der for et par år siden var udset til at skulle huse biblioteket, bakker også op om beslutningen.

- Det er i forvejen et naturligt samlingspunkt for alle byens borgere og man får mulighed for at binde kultur- og idrætsliv sammen. Vi glæder os til at alle elever på Hørve Skole får mulighed for at bruge det nye bibliotek som læringscenter, siger afdelingsleder på Hørve Skole, Susanne Kerndrup.

- For os at se er det den helt optimale placering, da vores elever allerede har deres gang i Hallen i forbindelse med idrætsundervisningen, hvor vi har et virkeligt godt samarbejde med hallen. Vi ser frem til at være med til at fylde de nye rammer ud, og vil gøre vores til at det bliver et velfungerende bibliotek med masser af liv, supplerer Bo Espersen, skoleleder på Vallekilde-Hørve Friskole.

Tidligere kulturudvalgsformand, Søren With (S) er selv bosat i Hørve, noterer sig, at arbejdsgruppen har været grundige.

- Det glæder mig at arbejdsgruppen har været så grundige med og afsøge alle tænkelige muligheder, og det glæder mig at det er en samlet gruppe der nu står bag denne løsning at flytte det til Vallekilde Hørve kultur og idrætscenter. Jeg kommer til og tænke på følgende udsagn: hvor der er en vilje findes også en vej, siger han i en kommentar til beslutningen.

Det er hensigten af biblioteket flytter inden sommerferien, når en mindre ombygning af hallen er overstået. Derefter er op til Økonomiudvalget, at afgøre om ejendommen der indtil nu har fungeret som bibliotek, skal rives ned eller sættes til salg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk