22. november 2019
Forfatter og kulturkonsulent i Odsherred Kommune, Anne-Marie Donslund, er nu også nomineret til Klods Hans-prisen (her fotograferet på Dragsholm Slot). Privatfoto
Forfatter og kulturkonsulent i Odsherred Kommune, Anne-Marie Donslund, er nu også nomineret til Klods Hans-prisen (her fotograferet på Dragsholm Slot). Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal forfatter nomineret til endnu en litterær pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal forfatter nomineret til endnu en litterær pris
Odsherred - 15. april 2019 kl. 14:53
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre gange indenfor samme uge har forfatter og kulturkonsulent Anne-Marie Donslund, Vallekilde, været midt i søgelyset i forbindelse med priser og nomineringer.

I sidste uge var forfatteren på besøg hos Poul Johansen Fonden for at takke for sin tildeling af Poul Johansen Prisen 2019, et hæderslegat på 25.000 kr.; samme dag blev hun af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere nomineret til en Blixenpris i kategorien »Årets indsats for litteraturformidling« på basis af sit engagement i Litteratur- og Læsefestivalen for børn og unge i Odsherred.

Og sidst på ugen kom så endnu en nominering - til Klods Hans-prisen der uddeles af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, for en særlig indsats for børne- og ungdomslitteratur, blandt andet for hendes indsats som initiativtager og projektleder for litteratur- og læsefestivalen.

- Tre gange. Det er ikke til at tro, og det er næsten heller ikke til at kapere, skriver Anne-Marie Donslund på Facebook.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Bortset fra da jeg i folkeskolen indenfor et år blev årets sportskammerat, fik flidspræmien og til et dyrskue en ærespræmie for godt samarbejde med nordbaggen »Lone«. Dengang som nu er jeg både flov og glad. Virkelig flov. Virkelig glad. Om lidt bliver jeg sikkert kørt ned, skriver Anne-Marie Donslund, kendt for sin kontante humor.

Hun uddyber det meget bevidst valgte ord flov:

- Jeg er jo selvfølgelig helt vildt glad og stolt; jeg kan næsten ikke tro det. Men der er meget blandede følelser i det - jeg er også flov. Jeg er jo fra Midtjylland, og der skal man helst ikke stikke hovedet for meget frem. Det skulle lige have været fordelt på nogle år, i stedet for på én gang. Min mor ville have sagt: Ja, ja, men du får dem nok ikke, siger Anne-Marie Donslund med et grin.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk