7. august 2020
Liv Skotte og Jan Overgaard er tilbage i Pakhuset, hvor de i 1990?erne var store stjerner. PR-foto
Liv Skotte og Jan Overgaard er tilbage i Pakhuset, hvor de i 1990?erne var store stjerner. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lørdagsjazz-veteraner er tilbage i Pakhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdagsjazz-veteraner er tilbage i Pakhuset
Odsherred - 28. juli 2020 kl. 10:41
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sangerinden Liv Skotte og pianisten Jan Overgaard var stjerner i Kulturhus Pakhusets Lørdagsjazz i Nykøbing Sjælland i 1990'erne.

Lørdag den 1. august er de tilbage for at give koncert.

Enten bliver det på den nye udendørsscene Pakhustorvet eller - i dårligt vejr - i det gode, gamle Pakhuset.

Det var klarinettisten Ole Gohn, der indførte traditionen med lørdagsjazz i Pakhuset og kørte den frem til 1997.

I hans tid som forpagter af PakhusScenen var Liv Skotte og Jan Overgaard de to mest gennemgående og populære lørdagsjazz-profiler.

Med sin helt personlige og originale vokal var Liv Skotte én af de solister, der i midten af 1990'erne kunne tiltrække publikum fra København.

Jan Overgaard var kapelmesteren og pianisten, der med sin legendariske Pakhustrio kunne fejre et vildt jubilæum i 1996: 125 lørdagsjazz-koncerter - de første 50 i træk.

Til koncerten 1. august har Liv Skotte og Jan Overgaard inviteret to af Pakhusets andre profiler med sig - Rune Holberg på bas og Janus Templeton på trommer.

Musikken er som i 1990'erne glad, spontan jazz med afsæt i Ole Gohns motto: Jazz er for levende mennesker - ellers dør den. Og spil så!

Ole Gohn forpagtede PakhusScenen frem til 1997, hvor Torben Mindrup og Kirsten Larsen tog over.

Fra 2000-2011 blev PakhusScenen og lørdagsjazz'en drevet af trommeslager Leif Johansson, der fik tilnavnet »Mr. Lørdagsjazz« for sin indsats.

Fra 2011 overtog Biblioteker og Kulturhuse driften af PakhusScenen og lørdagsjazzen.

Nu er det kulturformidler-duoen Lisbet Obel og Bente Nørhede, der arrangerer koncerterne, blandt andet lørdagsjazzen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk