21. maj 2019
Jane Adelskov døbte sammen med bådmand Niels Christian Rasmussen lodsbåden DanPilot Juliett. Foto: Lars Kærgaard
Jane Adelskov døbte sammen med bådmand Niels Christian Rasmussen lodsbåden DanPilot Juliett. Foto: Lars Kærgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lodsbådene blev døbt af kommunens førstedame

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lodsbådene blev døbt af kommunens førstedame
Opdateret 25. april 2019 kl. 09:36
Odsherred - 25. april 2019 kl. 09:16
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Havnen i Havnebyen på Sjællands Odde var onsdag ramme om dåb af en af firmaet DanPilots nyeste lodsbåde, DanPilot Juliett. Dåbshandlingen blev foretaget af Odsherred Kommunes førstedame, Jane Adelskov:

"Jeg døber dig DanPilot Juliett - Gid held og lykke må følge dig og din besætning, der skal sejle med dig til gavn for DanPilot og til ære for Danmark."

Med de ord blev lodsbåden ikke alene navngivet, det blev også understreget, at båden hører til på Sjællands Odde. Med ved dåben var også borgmester Thomas Adelskov, (S), der glædede sig over den hurtige etablering af en ny virksomhed på havnen:

»Det er utroligt glædeligt at kunne byde en ny virksomhed velkommen til havnen i Havnebyen. Her betyder det otte nye arbejdspladser og ny aktivitet døgnet rundt, når DanPilots lodser enten skal sejles ud til skibe, der sejler i transit gennem Storebælt og Kattegat, eller hentes fra skibene og sejles til land. Jeg er stolt over, at vi som kommune har kunnet hjælpe med til, at DanPilot med brug af lokale håndværkere har etableret sig lynhurtigt her hos os, sagde han.

Dåben fandt sted som en del af DanPilots indvielse af lodsstationen i Havnebyen. Til stede ved indvielsen af lokalerne på Willemoesvej var lokale håndværkere, repræsentanter for Odsherred Kommune og Odsherreds Havne, DanPilots ledelse og medarbejdere. Opførelsen af bygningen på 210 kvadratmeter skete på kun halvanden uge, hvilket tydeligvis glæder DanPilots chef for Teknik & Vedligehold, Anders L. Thomsen:

»Vi undersøgte først, om der var egnede lokaler i området, men det viste sig hurtigt, at vi skulle bygge nyt. Løsningen blev modulbyggeri, og jeg er imponeret over, at vi har kunnet få et byggeri med opholdsrum og otte hvilekamre etableret både hurtigt og i en rigtig god kvalitet. Jeg vil gerne takke kommunens erhvervskonsulent Claus Rolsted, de lokale håndværkere, som har vist stor fleksibilitet i bestræbelsen på at få os hurtigt i operation og så selvfølgelig vores egne folk, som nu har arbejdssted her på havnen,« sagde han.

Lodsstationen blev taget i brug ved middagstid fredag den 5. april 2019, og siden er gennemført omkring 250 lodsoperationer med udgangspunkt i Havnebyen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk