20. september 2019
Gertrud Højlund er vært på Højlunds Forsamlingshus. I Øvelseshuset på Vallekilde Højskole var 200 onsdag aften samlet for at diskutere klima og mulige løsninger.
gallery icon

Se billedserie

Gertrud Højlund er vært på Højlunds Forsamlingshus. I Øvelseshuset på Vallekilde Højskole var 200 onsdag aften samlet for at diskutere klima og mulige løsninger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livlig tv-debat fra Vallekilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livlig tv-debat fra Vallekilde
Opdateret 12. september 2019 kl. 08:52
Odsherred - 11. september 2019 kl. 23:24
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Klimaet og vores fælles ansvar blev sat til debat i Højlunds Forsamlingshus, som onsdag aften blev afviklet i Øvelseshuset på Vallekilde Højskole. På 62 minutter blev der debatteret udfordringer og løsninger inden for tre områder: Træer, transport og fødevarer.

Blandt de knap 200 tilhørere sås en lille håndfuld byrådspolitikere fra Odsherred Byråd.

- Jeg vil gerne deltage i en debat, som kan få flere til at deltage i kampen mod klimaændringerne, sagde Clark Pratt (EL), inden mødet gik i gang.

- Vi er slet ikke færdige med klimadebatten. Det så vi også på Folkemødet i lørdags, sagde Paw Pedersen (DF), formand for miljø-og klimaudvalget.

Ægteparret Charlotte Weitze og Jacob Antvorskov, som bor i Vallekilde, deltog også i debatprogrammet, hvor landspolitikere og eksperter, herunder tre professorer, gav deres besyv med.

-Det er sjovt, at mødet foregår her i Vallekilde. Det handler også om at lade sig inspirere og samle nogle gode ideer sammen, sagde Charlotte Weitze, som i 2016 udgav klimaromanen »Den afskyelige«.

Jacob Antvorskov fik ordet under debatten og opfordrede til at købe brugte el-biler.

- Prøv en tur med en elbil - det er fedt, sagde Jacob Antvorskov, som er aktiv i Alternativet.

I 1988 begyndte afdøde Niels Højlund med Højlunds Forsamlingshus på TV2. I dag er det hans datter, Gertrud Højlund, som er vært på programmet.

- Vi havde været to gange i Jylland og én gang på Fyn, så vi syntes, det var på tide at sende fra Sjælland, fortalte Gertrud Højlund, som i øvrigt flere gange tidligere havde været på Vallekilde Højskole. TV2 havde 22 ansatte med i Vallekilde. Nogle ankom allerede tirsdag eftermiddag for at ordne lys.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk