25. juni 2021
Skoleleder Karina Vincentz glæder sig over, at LOF Nordvestsjælland igen kan tilbyde bevægelsesfag. Foto: Per Christensen
Skoleleder Karina Vincentz glæder sig over, at LOF Nordvestsjælland igen kan tilbyde bevægelsesfag. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LOF Nordvestsjælland klar med bevægelsesfag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LOF Nordvestsjælland klar med bevægelsesfag
Opdateret 12. maj 2021 kl. 10:23
Odsherred - 12. maj 2021 kl. 08:32
Af Torben Andersen

LOF Nordvestsjælland slår dørene op til yogalokalet, varmtvandstræning, rygtræning og andre bevægelsesfag. Kulturministeriet har slået fast, at aftenskolernes bevægelseshold også er omfattet af aftalen om aktiviteter, der må åbne 6. maj. Og det glæder skoleleder Karina Vincentz sig over.

- Aftenskolens trygge, hensynsfulde fællesskaber er vigtige, for vores mentale sundhed, siger Karina Vincentz.

Bevægelsesfagene udgør en meget vigtig del af aftenskolens liv.

- Vores bevægelsesfag fylder omkring 75 procent af vores samlede aktiviteter, så det er det, vi tilbyder mest af, og dermed er det også en stor del, som kan åbne op nu, siger Karina Vincentz.

Siden genåbningen af samfundet har mange ringet for at høre, hvornår aftenskolen åbnede igen.

- Vi har også haft nogle bekymrede henvendelser. Men det er sikkert, for vi sikrer, at alle sundhedsmæssige retningslinjer overholdes. Vi kører stadig med små hold, og deltagerne skal møde med et coronapas, som bliver tjekket, når man ankommer, siger Karina Vincentz, som oplyser, at der højest er 10 deltagere på bevægelsesholdene indendørs.

- Vi må være op til 25, men vi har valgt at holde tallet meget lavere. Det kan lige løbe rundt med 10 deltagere, men det er ikke noget, vi bliver rige af, siger Karina Vincentz, som fortsætter:

- Det er bedre at køre med små hold frem for at holde lukket. Det handler også om at holde deltagerne til ilden, så de også har lyst til at deltage efter sommerferien. Hvis der bliver for lang pause, så kender vi alle, at det er nemmere at melde fra efterfølgende. Fra den 21. maj må de almindelige skolefag og foredrag formentlig begynde. LOF Nordvestsjælland udsender ikke længere et trykt kursuskatalog for efterår og vinter. Markedsføringen foregår online, og det betyder, at man kan være meget fleksible med hensyn til nye hold og foredrag.

- Det betyder også, at vi kan få sat noget i gang uden for sæsonen, men om folk er helt klar til det, er endnu for tidligt at sige. Vi har en del oplevelsesture i løbet af sommeren, og det har vi haft god søgning til, siger Karina Vincentz, som forventer, at LOF Nordvestsjælland i fremtiden vil tilbyder på endnu mere aftenskoleundervisning om sommeren. De kommende foredrag bliver dog ikke de helt store satsninger, for dertil er landets sundhedsistuationen stadig for usikker. LOF har mange undervisere.

- Vi har fastholdt lærerne, som har fået løn på grund af tilskud fra staten og kommunen, siger Karina Vincentz.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk