27. juli 2021
Billedhugger Peter Hesk fortolker Odsherreds bakkede landskaber som et topografisk landkort, der også minder om et abstrakt væsen. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Billedhugger Peter Hesk fortolker Odsherreds bakkede landskaber som et topografisk landkort, der også minder om et abstrakt væsen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunst i offentligt rum: På opdagelse i porte og passager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunst i offentligt rum: På opdagelse i porte og passager
Odsherred - 17. marts 2021 kl. 13:42
Af Stefan Andreasen

Der blev lagt et dogme-benspænd ned over ni lokale kunstnere, da de gik i gang med opgaven at udsmykke ni porte og passager i Algade i Nykøbing Sjælland:

De skulle gå i dialog med passagen i materialevalget, og de fik hver en bid af den Unesco-godkendte Geopark Odsherreds fundament - kulturhistorie, geologi og landskab, billedkunst og fødevarer - til fortolkning.

- En bunden opgave, som de har løst på forskellige, spændende måder.

- Tilsammen er det en anbefalelsesværdig opdagelserejse i kunsten, siger Jesper Sejdner Knudsen, kunsthistoriker, Odsherreds Kunstmuseum.

Ikke alle værker afslører deres hemmelige historie med det samme.

Nogle skal man dvæle ved.

Og man skal gøre en indsats for at opsnuse de ni passager.

Men det er værd at gå efter, mener kunsthistorikeren.

Han foreslår at starte ved billedkunstner Eva Carstensens loft-udsmykning i en port ved Torvet.

Den forholder sig abstrakt til sandflugt og vand i et bølgende, udskåret bånd.

Kaj Ejstrups heste

I en port ikke langt derfra er fotograf Lars Wahl konkret drømmende i sin sort-hvide fotostat, der tager afsæt i Odsherredsmalerne; landskabet, bakkerne, Kaj Ejstrups heste.

- Et lille menneske oppe på en høj bakke viser, hvordan vi kan føle os meget små i forhold til naturen, siger Jesper Sejdner Knudsen.

Videre til keramiker Birgit Kroghs passage.

I 14 relieffer forholder hun sig til kysternes forandring gennem tusinder af år, udviklingen af dyr og planter, menneskers bosætning.

En stor fortælling, hvor der også er store dyr som hvaler.

Afstøbning af fisk

Charlotte Bøgh er kendt som dyre-maler men bruger i sin port-udsmykning moderne grafik, når hun beskriver inddæmninger og tørlægninger i Odsherred.

- Hun fortæller historien om mennesket i naturen og naturen i mennesket - i motivet og i farverne rød og grøn, der glider over i hinanden, siger kunsthistorikeren.

- Glaskunstner Martin Birk Møller tager sin udfordring - fødevarer i Odsherred - op på en sjov måde. Han har afstøbt fisk og grøntsager i glas, og med konsekvent brug af lys rød skaber han nye væsener, siger Jesper Sejdner Knudsen.

Bakker som væg-skulptur

Billedhugger Peter Hesk har skabt et topografisk kort over Odsherred i sin væg-fortolkning af landskaber og geologi i en passage.

- Det er et meget personligt tegnet kort, som når man ser det fra et fly. De forskellige højder i landskabet er afsat med forskellige former for træ, fortæller kunsthistorikeren.

Den muntre maler Flemming H. slår sig løs på keramiske søjler i en passage.

Emnet er sommerhusliv i Odsherred - i kulturhistorisk perspektiv.

- Det er rigtigt sjovt, når man først lige har afkodet ham. Flemming H. fabulerer over det muntre liv i sommerhuset. Maskerne viser, hvordan man har det efter frokosten eller badeturen, siger Jesper Sejdner Knudsen.

Gobelinvæver Margrethe Agger har overført sin naivistiske stil til maleri i en kulørt vægfrise, der fortæller om byernes udvikling i Odsherred, tilbage fra middelalderen.

Keramiker Karin Sauer er også sprunget fra sin comfort zone - over til en malet installation i loftet - kunstvandringens sidste stoppested i Nykøbing Sjællands gågade.

Et værk, der med lysende stjernehimmel og malede figurer fortæller om Solvognen og soldyrkelsen i bronzealderen.

Samlet set er »Kunst i passagerne« bestemt værd at opsøge og dyrke, mener kunsthistorikeren.

»Kunst i passagerne« er et initiativ fra Odsherred Teater og er en del af byfornyelsen af Nykøbing Sjællands midtby med fokus på passager, der forbinder Algade med de omkringliggende bydele.

Ni passager er udsmykket af ni kunstnere, der i hver deres nye kunstværk kobler et bybillede med Geopark Odsherreds temaer - landskab og geologi, kunst, kulturhistorie og fødevarer.

Nykøbing Sj. Handel og Erhverv, Odsherred Teater og Geopark Odsherred står bag projektet, der er støttet af Region Sjælland og Odsherred Kommune.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk