

Se billedserie
Tirsdag aften kort efter klokken 21, opstod der brand på Nettos kundetoilet i Asnæs Centret.
Ifølge kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Charlotte Tornquist var det nogle af Nettos medarbejdere, der opdagede røgudviklingen og alarmerede brandvæsnet.
- Toilettet er helt udbrændt og meget sodskadet, og det ser umiddelbart ud til, at der er sat ild til en kombination af en toiletrulle og noget plastik. Vi undersøger sagen som en påsat brand, siger Charlotte Tornquist.
I forbindelse med branden blev to mindreårige piger fra en af Odsherreds større byer afhørt i sagen. De blev efterfølgende kørt hjem til deres forældre og de sociale myndigheder orienteret.
- Via overvågningskameraer og afhøringerne skal vi nu have klarlagt pigernes rolle i sagen og hvem, der ellers har været på og omkring brandstedet, siger hun videre.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her