20. september 2021
Der vil igen være udklædningskonkurrence i Asnæs Centret og rollespillere fra Jyderup Live, der går rundt blandt gæsterne, lover Bjørn Monberg. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Der vil igen være udklædningskonkurrence i Asnæs Centret og rollespillere fra Jyderup Live, der går rundt blandt gæsterne, lover Bjørn Monberg. Foto: Mie Neel
Foto: Foto:Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnat i Asnæs vender tilbage: Frem med udklædningerne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturnat i Asnæs vender tilbage: Frem med udklædningerne igen
Opdateret 14. september 2021 kl. 20:03
Odsherred - 14. september 2021 kl. 18:44
Af Stefan Andreasen

Sidste år blev Kulturnat i Asnæs aflyst på grund af corona-restriktioner.

Men i år gennemføres det store arrangement, der tiltrækker hundredvis til Asnæs Centret og midtbyen, på sædvanlig vis fredag den 29. oktober.

- Nu hvor de fleste voksne er vaccineret, tør vi godt gennemføre kulturnatten, som vi plejer. Vi er tilbage med fuldt program, siger koordinator Bjørn Monberg, Odsherreds Musikskole.

- Alle kulturinstitutionerne er med - biblioteket, Huset, museet, kirken og os i musikskolen. Ung i Odsherred er også med og er i gang med at planlægge. Der bliver fuldt program på scenen i Asnæs Centret, og der vil være udklædningskonkurrence og rollespillere fra Jyderup Live, der går rundt blandt gæsterne, lover Bjørn Monberg.

Musikskolen har skåret lidt ned på programmet, så det kun er de fem-seks egne kor, der optræder - ingen kor udefra, oplyser Bjørn Monberg.

Odsherreds Museum er så langt fremme i planlægningen, at museumsinspektør Thomas Lund Johansen kan afsløre temaet »Made in Odsherred«. Der vil blive fremvist gamle og nye museumsgenstande, som dokumenterer forskellige tiders håndværk og industri i Odsherred. Blandt andet en nyafhentet mikrofon fra DPA Microphones i Asnæs, magen til den mikrofon som sidder på NASA's Mars-robot og er med på ekspeditionen.

- Det er da fantastisk, at der ligger en virksomhed i Asnæs, som producerer så fremragende mikrofoner, at firmaet har en mikrofon med på Mars, siger Thomas Lund Johansen.

- Odsherred er ikke kun en sommerhus-kommune. Der er også industri-eventyr, siger museumsinspektøren.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk