4. august 2021
Thomas Nicolaisen (R) og Julie Jacobsen (DF) ønsker, at en advokatundersøgelse af NV-Pros konkurs skal gå helt tilbage til 2013. Foto: Torb en Andersen
gallery icon

Se billedserie

Thomas Nicolaisen (R) og Julie Jacobsen (DF) ønsker, at en advokatundersøgelse af NV-Pros konkurs skal gå helt tilbage til 2013. Foto: Torb en Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kræver undersøgelse tilbage fra 2013

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kræver undersøgelse tilbage fra 2013
Odsherred - 20. juni 2021 kl. 10:55
Af Torben Andersen

- Enhver sten skal vendes i denne sag!

Sådan lyder det fra viceborgmester Thomas Nicolaisen (S) efter, at Holbæk Kommunalbestyrelse forleden besluttede at forhandle med Odsherred Kommune om en advokatundersøgelse af NV-Pros konkurs.

- Jeg er ganske tilfreds med, at Holbæk nu går med, siger Thomas Nicolaisen.

Selve undersøgelsens omfang og fordelingen af udgifterne mellem Holbæk og Odsherred Kommuner er endnu ikke afklaret. Nu kan embedsmændene begyndte at strikke et oplæg sammen, som så skal forelægges politikerne i de to kommuner til efteråret.

Det er Thomas Nicolaisen og Julie Jacobsen (DF), som har krævet en advokatundersøgelse af bestyrelsens rolle.

- Vi har aldrig sagt, at bestyrelsen er plettet, men vi vil gerne have undersøgt forløbet, siger Thomas Nicolaisen.

Under debatten i Holbæk Kommunalbestyrelsen undrede flere politikere sig over, at det skulle være nødvendigt med en advokatundersøgelse, som kan komme til at koste over 1 mio. kr., når konkursen allerede er blevet undersøgt af kammeradvokaten.

- Men vi vil ikke nøjes med at have undersøgt forløbet lige op til konkursen. Vi vil have undersøgt forholdene flere år tilbage, og det, tror jeg, at nogle i Holbæk Kommunalbestyrelse havde misforstået. Men Julie og jeg står fast på, at undersøgelsen skal gå tilbage til 2013, siger Thomas Nicolaisen, som pointerer, at det er svært at forholde sig til prisen for en advokatundersøgelse.

- Det er svært at sætte prise på den slags. Vi har lige brugt 7,6 mio. kr. til ekstraudgifter til renovering af en hal. Her har vi hverken fået et bøjet søm eller et bukket bræt. Med en advokatundersøgelse får vi trods gennemsigtighed og afklaring, også så der ikke opstår rygter, siger Thomas Nicolaisen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk