16. november 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klub 99 er for blinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klub 99 er for blinde
Odsherred - 11. september 2018 kl. 19:57
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vig Aktivitetscenter lagde i sidste uge lokale det første møde i Klub 99 - en nystiftet klub for blinde og svagtseende i Odsherred. Og at dømme efter fremmødet, kom klubben rigtig godt fra start, fortæller initiativtager til Klub 99, Anna Gaarde Eskesen fra Nyrup.

- Der kom 24 til mødet, så det lover rigtig godt. Der var en rigtig god stemning og en stor taknemmelighed, fortæller hun.

Anne Gaarde Eskesen er selv svagtseende med kun 10 procent syn, men klarer mange ting selv i hverdagen. Da hun blev alene efter sin mands død, ledte hun efter fællesskaber for blinde og svagtseende i Odsherred, men fandt intet.

- Og så kontaktede jeg kommunen for at høre, om der var basis for noget socialt arbejdet, og det var der. Og så gik jeg i gang, fortæller Anne Gaarde Eskesen, der også fik fat i CSU i Slagelse og dansk Blindesamfund og fik sendt flyers ud til blindesamfundets medlemmer i Odsherred.

- Selvom det hele foregik i sommerferien, lykkedes det at få det stablet på benene, så nu er vi i gang, siger hun.

Hendes håb er, at klubben kan være med til at give Odsherreds synshandicappede et sted at netværke, udveksle erfaringer og hygge sig med socialt samvær. Det er intentionen at holde klubmøder første onsdag i hver måned.

Nogle af de emner, der kan komme op at vende på klubmøderne, er besøgsvenner eller hjælpere til dagligdags- opgaver. På klubbens første møde var temaet transport, hvor Dansk Blindesamfund kunne fortælle, at det nu er muligt for blinde og svagtseende at få gratis transport med Flextrafik.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk