2. december 2020
Det er et stykke imponerende arbejde, der udføres, når de store »strømper« stikkes ned i kloaknettet.
gallery icon

Se billedserie

Det er et stykke imponerende arbejde, der udføres, når de store »strømper« stikkes ned i kloaknettet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kloakerne skal have strømper på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kloakerne skal have strømper på
Odsherred - 22. oktober 2020 kl. 11:00
Af Helene Nielsen

Nykøbing: Der opstår let trafikale irrotationsøjeblikke, når man som bilist triller ad Isefjordsvej i Nykøbing i disse dage. Kæmpe lastbiler og store maskiner med gigantiske slanger puster og damper, og fylder op på en del af vejbanen, så trafikken på de mest trafikerede tidspunkter må styres med lysregulering. Andre steder kan der være opsat p-forbud, og mange trafiklanter har nok undret sig over, hvad der dog er galt med kloakerne. Det er Odsherred Forsyning, som arbejder i kloaknettet, og de lover i en pressemeddelelse, at den gør hvad den kan, for at mindske generne for forbrugere og forbipasserende. Det der er gang i, er en såkaldt »strømpeføring«, hvor en stor strømpelignende slange af et filtlignende materiale stikkes ned i kloaken. Strømpen bliver ført ind i røret i en blød form, hvorefter man hærder den med varme, så den bliver hård og slidstærk. Fordelene ved strømpeforing er, at man renoverer uden opgravning, og at arbejdet går hurtigere og er billigere, end hvis man skulle grave hele strækningen op.

- Renoveringen af rørene er led i et større renoveringsprojekt, hvor Odsherred Forsyning forbedrer kloakledningerne for cirka 10 millioner om året, fortæller Claus Thorsen, som er konstitueret direktør i Odsherred Forsyning.

Kloakrørene bliver renoveret, fordi de er slidte og utætte som følge af alder. Dårlige og slidte kloakledninger kan føre til brud og dermed forstoppelser. Utæthederne kan også betyde, at der kan trænge vand ind i rørene, så der kommer for meget indsivende vand til renseanlæggene.

I forbindelse med renoveringen kan husejere i sjældne tilfælde opleve lugtgener. De kan opstå, når Forsyningen klargør kloakledningerne ved højtryksspuling, fordi spulingen kan tømme vandlåsene for vand. Der kan også opstå midlertidige lugtgener under selve strømpeforingen, når strømpen hærdes med varme. I begge tilfælde kan det være en god idé at fylde alle vandlåse med vand efterfølgende.

I Nykøbing finder strømpeforingen sted i uge 43-45 på veje omkring Saxilds Allé og Isefjordsvej. I Rørvig finder foringen sted fra uge 46 til uge 52.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk