12. april 2021
Odsherreds Kammermusikfestival er afhængig af fondsmidler - nu advarer formand Bjørn Monberg (der her vender noder for Trio Wanderer) om, at besparelsen kan skade fondsprocessen. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Odsherreds Kammermusikfestival er afhængig af fondsmidler - nu advarer formand Bjørn Monberg (der her vender noder for Trio Wanderer) om, at besparelsen kan skade fondsprocessen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klassisk musikfestival rammes af udvalgs sparekniv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klassisk musikfestival rammes af udvalgs sparekniv
Odsherred - 26. februar 2021 kl. 17:01
Af Stefan Andreasen

Odsherreds Kammermusikfestival, der hver sommer arrangerer en koncert-række med kammermusik i Nykøbing Sjælland, er afhængig af fondsmidler for at kunne gennemføre et program af høj international kvalitet.

Nu advarer formand Bjørn Monberg om, at der er risiko for, at det i fremtiden vil kunne skade processen med at skaffe penge hos fondene, når kultur- og folkeoplysningsudvalget i Odsherred har valgt at beskære tilskuddet med 20.000 kr. årligt fra i år.

Festivalen rammes af udvalgets sparekniv i forbindelse med en budget-tilpasning - såkaldte måltals-besparelser - og mister derved en fjerdedel af det årlige tilskud, så det nu lyder på 60.000 kr.

- Vi bliver ikke ramt på økonomien i år, fordi vi fik lov til at overføre tilskuddet fra sidste år, hvor vi måtte aflyse de fleste koncerter på grund af corona-restriktionerne.

- Men det er alfa og omega, når vi skal ud og søge fonde og Statens Musikråd, at der er lokal, økonomisk opbakning. Det sender et signal, når der bakkes op lokalt. Det ved vi, at fondene går meget op i, siger Bjørn Monberg.

- Jeg ved ikke, hvordan fondene præcis vil reagere på en besparelse på 20.000 kr. - om det får en betydning. Jeg kender ikke deres smertegrænse.

- Jeg ved bare, at lokal opbakning betyder meget, siger Bjørn Monberg.

Formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget, Gitte Hededam (S), oplyser at måltals-besparelserne er en bunden opgave fra byrådet.

- Det er altid øv at skulle lave den slags besparelser, men det er et krav, for at vi kan lave nye ting.

- Jeg er ærgerlig over, at vi er nødt til at skære i tilskuddet til kammermusikfestivalen, men jeg tror og håber på, at festivalen har så mange muskler, at den godt kan overleve, siger Gitte Hededam.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk