21. november 2018
Menukortet er væk, restauranten er lukket og fremtiden er usikker for restaurant Sjællands Rev. Foto: Mie Neel
Menukortet er væk, restauranten er lukket og fremtiden er usikker for restaurant Sjællands Rev. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt restaurant endt i strid om kontrakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt restaurant endt i strid om kontrakt
Opdateret 12. juli 2018 kl. 12:37
Odsherred - 12. juli 2018 kl. 12:33
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Knive og service for 150.000 kroner er på plads, renommèt som en lækker fiskerestaurant er ligeså og beliggenheden på Odden Havn smager af medfødt succes. Problemet er bare, at lokalerne står tomme og menukortet er fjernet på restaurant Sjællands Rev i Havnebyen.

Efter 10 sæsoner valgte kokken Simon Biggas Møller sidste år at sætte restauranten til salg, men et salg blev aldrig til noget, og derfor stod Steen Noes tilbage med den tomme restaurantbygning og et problem ekstra.

For i mellemtiden valgte Odsherred Kommune, der ejer grunden, at skærpe kravene, og det har betydet, at lejekontrakten, der løber til 1. januar 2020 ikke er blevet fornyet, og det er, ifølge Steen Noes, en af hovedårsagerne til, at restauranten står uden mad og kok.

»Der er jo ingen, der tør binde an med en restaurant, hvor lejemålet udløber om lidt over et år,« siger han til Nordvestnyt,

Allerede i marts sendte kommunen et brev til Steen Noes, hvor de gjorde det klart, at de ville hæve den årlige lejeudgift fra 80,40 kr. årligt per m2 til 200 kr. per m2 årligt, og lejekontrakten skulle fremover være uopsigelig i fem år mod 20 år idag. Alternativt kunne han overtage grunden for 500.000 kr.

Nej tak, lød det fra Steen Noes, og siden har parterne forgæves forsøgt at finde hinanden.

»Den 8.juni havde vi et møde med erhvervskonsulent Claus Rosted og denne gang også med afdelingsleder for ejendomme, Thomas Winther. På dette tidspunkt vurderede vi, at det nu var absolut nødvendigt at få gang i konkrete forhandlinger, så tabet på den uvirksomme restaurant ikke voksede til uoverstigelige højder. Restauranten har stået stille siden april, og det har vist sig umuligt at få den i gang med de dårlige vilkår,« siger Bjarne Spanggaard, der er rådgiver for Steen Noes, til Nordvestnyt.

Ifølge Thomas Winther, fra Odsherred Kommune, er historien en lille anelse anderledes end den ser ud for Steen Noes, og han er overbevist om, at der snart er en ny lejeaftale på plads.

»Det er korrekt, at der har været forhandling af en forlængelse af lejeaftalen for arealet. Der er selvfølgelig altid noget der går frem og tilbage i sådan en forhandling, men det er landet nu, og lejekontrakten forventes at blive indgået i løbet af de næste par uger,« siger han til Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk