10. april 2020
Benny Smith er CEO hos Fårevejle-virksomheden Poul Johansen Maskiner A/S, og han håber, at de kommer sikkert gennem corona-krisen.
Foto: Kenn Thomsen
Benny Smith er CEO hos Fårevejle-virksomheden Poul Johansen Maskiner A/S, og han håber, at de kommer sikkert gennem corona-krisen. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt maskinfabrik klarer corona-krisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt maskinfabrik klarer corona-krisen
Odsherred - 24. marts 2020 kl. 20:15
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De medarbejdere, der kan, er sendt på hjemmearbejde, møder holdes for så vidt muligt via skype eller via andre digitale løsninger, men i de store træk, så er den kendte Fårevejle-virksomhed Poul Johansen Maskiner ind til videre ikke ramt fatalt af corona-krisen.

Ifølge firmaets CEO, Benny Smith, er ordrebogen godt fyldt, i hvert fald til sommer, så der er rigeligt at lave på fabrikken, og selvom en del medarbejdere arbejder hjemmefra og virksomhedens globale kunder alle er ramt af corona-konsekvenser, så regner han med, at firmaet klarer sig igennem uden alt for store ”sår” på fremtidens muligheder.

"Vi har ikke opsagt medarbejdere, men det er klart, at en så dyb krise som denne vil komme til at kunne ses på både bund- og toplinjen," siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Hjælp på distancen

Benny Smith fortæller, at ingen af firmaets servicefolk eller ingeniører i øjeblikket har mulighed for at rejse ud i verden og hjælpe deres kunder, men at de i løbet af perioden har haft lejlighed til at afprøve et af deres nyere forretningsområder i form af at kunne bistå deres kunder med en virtual reality, VR, facilitet, hvor de fra Fårevejle fabrikken kan hjælpe deres kunder i hele verden.

I praksis betyder, det at Poul Johansens teknikere kan sidde i Fårevejle, og gennem nogle særlige VR-briller kan se ind i maskinen, uanset hvor den står i verden, og ad den vej hjælpe med at få identificeret og løst et eventuelt maskinproblem.
Men da teknologien ikke er indfaset alle steder har man også måtte finde mere ”primitive” løsninger, hvor kunden via billeder taget med smartphone kan få servicehjælp.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk