1. april 2020
Poul Erik Sandberg var en kendt og afholdt person i Nykøbing. Han døde onsdag, 72 år gammel.
Poul Erik Sandberg var en kendt og afholdt person i Nykøbing. Han døde onsdag, 72 år gammel.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt erhvervsmand er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt erhvervsmand er død
Odsherred - 14. februar 2020 kl. 16:44
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligere ejendomsmægler Poul Erik Sandberg døde onsdag morgen, 72 år. Det oplyser sønnen Lasse Sandberg på Face­book.

Poul Erik Sandberg var et meget kendt ansigt i Nykøbing.

Poul Erik Sandberg, som blev født den 12. marts 1947, stammede fra Assens på Vestfyn, og den charmerende syngende accent var et særkende for ham.

Poul Erik Sandberg blev uddannet automekaniker, men gik ind i bankverdenen på Fyn og startede som filialchef i Sparekassen Sjælland den 27. december 1983.

I 1987 købte Poul Erik Sandberg og hans hustru Anne Sandberg den daværende ejendomsmægler Svend Haslunds ejendom og butik og gik dermed ind i ejendomsmæglerbranchen. Han var statsautoriseret ejendomsmægler og valuar. Butikken hed en overgang JN Gruppen, men kunne i 1994 skifte navn til Nybolig.

- I starten havde jeg min hustru ansat på deltid og den daværende sekretær også på deltid, men da hussalget toppede for et par år siden, var vi oppe på otte personer i butikken. Markedsføringen - avisannoncerne - var sort/hvide i starten, men i samarbejde med annoncekonsulenten fik vi indført, at der kom orange farve med i annoncen. Et stort fremskridt, udtalte Poul Erik Sandberg med et glimt i øjet, da han i 2012 holdt 25-års jubilæum som ejendomsmægler.

Senere samme år solgte han forretningen på Grundtvigsvej til ejendomsmægler Mikkel Henriksen.

Det positive og lysende sind var markant i Poul Erik Sandbergs engagement i byens udvikling. Han var en synlig og meget afholdt skikkelse. Han var flittigt benyttet som dirigent på møder i diverse foreninger. Han var fra 1983 engageret i »Fultons Venner«, og han blev formand for landsforeningen, som støttede skonnerten.

Poul Erik Sandberg havde gennem årene mange tillidsposter, blandt andet som lægdommer i boligretten, Nykøbing Grundejerforening, Nykøbing Handelsstandsforening, Lions og Sct. Lucius-logen i Holbæk.

Han efterlader sig ægtefællen Anne Sandberg og sønnerne Lasse og Jesper.

Bisættelsen finder sted fra Nykøbing Sj. Kirke onsdag den 19. februar kl. 13.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk