16. december 2017
En midaldrende kvinde er blevet idømt fire måneders betinget fængsel for at have snydt en lokal spareforening på Odden. Foto: Peter Andersen
En midaldrende kvinde er blevet idømt fire måneders betinget fængsel for at have snydt en lokal spareforening på Odden. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kasserer nappede pengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kasserer nappede pengene
Odsherred - 11. oktober 2017 kl. 12:57
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 54-årig kvinde, fra Sjællands Odde, har fået en dom på fire måneders betinget fængsel, fordi hun i 2015, som kasserer i spareforeningen Dok 300, der er en opsparingsforening på en lokal kro, begik underslæb for 75.915,27 kroner.

De 50.000 kroner erkendte hun at have brugt til at betale personlige regninger for, og derudover erkendte hun sig skyldig i at have indgivet en falsk anmeldelse til politiet om at være frastrjålet en taske med 50.000 kroner.

Udover den betingede fængselsstraf, skal hun afsone 100 timers samfundstjeneste, betale sagens omkostninger og inden for 14 dage betale Dok 300 de 37.000 kroner i erstatning, som de stadig ikke har modtaget.

Kvinden, der i 37 år har været ansat i en bank, var betroet at tømme kroens 40 sparebøsser, hvor kroens gæster løbende havde opsparet penge, holde regnskab med dem samt sætte dem i banken.

Kvinden erklærede sig delvist skyldig i underslæb, som handler om at tilegne sig værdier, der er en betroet, men som tilhører andre, men hun ville ikke erkende, at det drejede sig om over 100.000 kroner, som anklagemyndigheden påstod.

Kvinden, der i retten blev beskrevet som en enspænder med fast job i en bank, modtog dommen, og forklarede, at hun regnede med at have betalt de penge hun stadig skylder tilbage i løbet af årets sidste tre måneder.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk