2. juni 2020
#1381055
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karen er klar til kamp mod corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen er klar til kamp mod corona
Odsherred - 25. marts 2020 kl. 17:40
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kampen mod corona/COVID-19-virus kører for fulde omdrejninger i Odsherred Kommune, og kommunens ledelse lover, at de er på forkant, men også at de godt ved godt, at der inden for en overskuelig fremtid bliver et ekstra stort pres på særligt kommunens omsorgs- og sundhedsansatte.

Når hospitalerne bliver maksimalt presset af COVID-19 tilfælde, vil Odsherred Kommune modtage syge borgere, der ekstraordinært udskrives fra Holbæk Sygehus, og så får kommunen brug for ekstra hænder, og derfor har Odsherred Kommune oprettet en COVID-19 jobbank, men ifølge centerchef Rikke Kragh Iversen, fra Odsherred Kommune, er der ingen panik.

"Vi arbejder systematisk med at lave det beredskab, som skal bruges for atfolk er klar til opgaverne. Der er ikke et voldsomt pres lige nu, men det kan hurtigt komme," siger hun til dagbladet Nordvestnyt.

Mange melder sig

Udover en intern beredskabsliste, hvor en række sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter er igennem et oplæringsprogram, har kommunen oprettet jobbanken, hvor til dato 32 pensionerede sygeplejersker og andre sundhedspersoner har meldt sig for at hjælpe de fastansatte, når tingene kommer til at spidse til.

En af dem, der har meldt sig er 65-årige Karen Kastbjerg, fra Nykøbing. Hun er pensioneret sygeplejerske, og det er mange år siden hun har arbejdet i sundhedssektoren.

Hun stoppede på amtshospitalet i Nykøbing i 1995, var siden i mange år selvstændig med Helsebutikken i Nykøbing indtil hun for fem år siden gik på pension, men sygeplejen ligger stadig på rygraden.

Selvom hun stortrives med at være pensionist, og absolut ikke længes efter at komme tilbage til arbejdsmarkedet, så kunne hun ikke lade være med at melde sig til COVID-19 jobbanken.
"Det handler om at tage et ansvar for fællesskabet, om at passe på hinanden, og så tanken om at hvad hvis det var mig selv, der var syg, og der ikke var nogen til at hjælpe mig? Det ville være en uudholdelig tanke," siger hun til Nordvestnyt.

Kneb mod corona depression

Hun ved godt, at der er tekniske ting hun ikke har styr på, men det sygeplejefaglige ligger på rygraden, og selvom hun ikke står lige for at komme i gang, så er hun klar, når der bliver kaldt på hende.

Hun har endnu ikke overvejet hvor mange timer hun kan arbejde, og intet med løn eller vilkår er endnu på plads, men hun tror på, at der er folk i kommunen, som har styr på det, og så slår hun fast, at hun gerne hjælper, men også, at det ikke er som frivillig arbejdskraft.

På det personlige plan har hun sammen med sin mand fundet en lille kur imod corona-depression og parforholdskrise. Manden er taget op i deres sommerhus for at gøre det klart til ophold, en måned før normalt, og alle familieaktiviteter er sat på hold, og så har hun et lille kneb klar.
"Vi bruger det kneb, der hedder humor. Når det hele bliver for barokt, så begynder vi at grine, og det er et vældig godt middel," siger hun til Nordvestnyt.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk