13. juli 2020
Arne Mikkelsen er en af de politikere fra Odsherred Kommunes byråd, der allerede nu melder ud, hvordan de helst ser de nye udligningsmillioner brugt.
Arne Mikkelsen er en af de politikere fra Odsherred Kommunes byråd, der allerede nu melder ud, hvordan de helst ser de nye udligningsmillioner brugt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampen om de nye millioner er begyndt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen om de nye millioner er begyndt
Odsherred - 03. juni 2020 kl. 20:56
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arne Mikkelsen (SF) er formand for Odsherred Kommunes social- og forebyggelsesudvalg, og medlem af byrådets magtfulde økonomiudvalg.

Han er, som vel de fleste andre lokalpolitikere, stærkt begejstret for, at Odsherred Kommune blev en af de store vindere, da folketingets partier landede en ny udligninmgsreform.

Mindst 78 millioner kroner over tre år, vel og mærke nye penge, får kommunen tilført, og han er ikke i tvivl om, at det vil gøre det sjovere at være lokalpolitiker, men han går også ind i kampen om pengenes brug med klare prioriteter, vel vidende, at det bliver en kamp som alle gerne vil tage del i, her godt et år før det næste kommunalvalg.

»Nogle har allerede kastet luftkasteller ind i kampen om pengene, så jeg er ikke i tvivl om, at vi får et politisk slagsmål om pengene. Efter min mening, så skal pengene først og fremmest sikre, at vi kan honorere de ønsker vi har til service for vores ældre og handicappede samt ikke mindst demensområdet. Det handler blandt meget om, at rulle besparelser på nattevagter på blandt andet plejecentrene Solvognen og Lynghuset, tilbage. Og på børneområdet er der også steder, hvor det halter, og det har vi nu mulighed for at få rettet op på, og så er rengøringen til de ældre, der er begrænset til hver 3.uge. Det kan vi ikke være bekendt, og det burde vi lave om så de får gjort hyppigere rent. Når det så er på plads, så kan vi se på om der er penge til prestigeting, men det vil ikke være i orden, at bruge penge på prestigeprojekter, hvis der så samtidig skal være besparelser på basisopgaverne, for så indfrier vi ganske simpelt ikke borgernes forventninger til vores kommune,« sige rhan til Nordvestnyt.

Arne Mikkelsen er overbevist om, at det store slagsmål kommer til at handle om, hvor mange penge, der skal bruges til turismens udvikling, og så er der også flere politikere, der vil bruge penge på udvikling af idrætsanlæg.

»Det er altsammen gode forslag, men der er bare nogle ting, der skal genoprettes først. Jeg tror ikke det vil koste det vilde, men det skal bare på plads, før vi begynder at disponere til andre ting. Hvis det står til mig, så er det også meget vigtigt, at vi sikrer at demensområdet fungerer, og at de pårørende har de muligheder, som er rimelige, og så vil jeg også meget gerne have at vi ser på socialpsykiatrien, så den kommer til at virke, og ikke mindst sikrer et ordentligt værested for de brugere, der i dag kommer i kommunens tre væresteder,« siger han til avisen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk