13. juli 2020
Billedvæver Marianne Poulsen med sin kæmpe-gobelin »Apocalypse«, der i det abstrakte billedsprog omhandler temaer indenfor historie, psykologi, religion og politik. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Billedvæver Marianne Poulsen med sin kæmpe-gobelin »Apocalypse«, der i det abstrakte billedsprog omhandler temaer indenfor historie, psykologi, religion og politik. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kæmpe gobelin om verdens undergang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kæmpe gobelin om verdens undergang
Opdateret 30. maj 2020 kl. 09:52
Odsherred - 29. maj 2020 kl. 08:06
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til Odsherreds Kunstdage i pinsen er der traditionen tro åbent værksted hos ægteparret, keramiker og designer Tue Poulsen og billedvæver Marianne Poulsen, i Kårup.

Her vil gæsterne blandt andet kunne se væverens nye, kæmpe-store gobelin »Apocalypse« - to meter høj og to en halv meter bred.

- Den har siddet på væven i to år. Arbejdet gik lidt i stå op til festlighederne med Tues 80 års fødselsdag sidste år, men så er jeg kommet i gang med den igen og har fået den gjort færdig nu, fortæller Marianne Poulsen.

- Temaet er jo faktisk Jordens undergang, apokalypsen. Jeg begyndte at tænke meget på temaet på det tidspunkt med alle de mange flygtninge, da det hele blev lagt ned i Syrien; Palmyra der blev smadret.

- Og så kom coronaen nu. Det var uhyggeligt, at det ramte temaet i min vævning så præcist. Jeg har været mere aktiv end nogensinde, fordi vi bare var isoleret her uden at få besøg, da det hele var lukket ned. Det var bare arbejdstid, fortæller væveren.

- Generelt er jeg jo optaget af det historiske, psykologiske, religiøse og politiske i mine vævninger, fortæller Marianne Poulsen.

Til Odsherreds Kunstdage i pinsen vil gæsterne også kunne se Tue Poulsens nye relieffer og keramiske sidde-kugler, der er konstrueret som sidestykker til en bænk. Udsmykningerne på sidde-kuglerne - tegn og symboler - har også inspireret til en serie vaser.

For at opfylde corona-retningslinjerne - med afstand og adgangs-begrænsning - har Tue og Marianne Poulsen målt galleri, stue-etage og keramik-hal op, så de ved præcis, hvor mange mennesker, der må være ad gangen, og kan regulere undervejs.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk